Frie Bønder mener: Den danske indsats mod svinepest har helt forkert fokus

DSC_2637

Henover de seneste par dage har man på diverse nyhedssider kunnet læse, om hvordan Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen som bekæmpelse mod den iblandt svineproducenter frygtede afrikanske svinepest dels vil tillade jagt på vildsvin døgnet rundt, året rundt, også når de har unger, og dels vil opsætte et 70 km langt vildthegn langs den dansk/tyske grænse for at forhindre, at vildsvin vandrer ind i Danmark fra Tyskland. Begrundelsen herfor er, at vildsvinene spreder svinepesten, som vil være katastrofal for den danske svineeksport, hvis sygdommen finder vej til Danmark.

Dette kommer umiddelbart efter, at flere medier i både Tyskland og Danmark i februar offentliggjorde resultatet fra en ny tysk afhandling. Den er udgivet af Veterinærforeningen TVT – Tierärtzliche Vereinigung für Tierschutz, som består af cirka 1.300 dyrlæger og 40 naturforskere, og det er dyrlæge, dr. Susanne Hartmann, som står bag undersøgelsen. Hun fastslår i afhandlingen, at det ikke er vildsvin, som spreder den afrikanske svinepest. Langt hovedparten af de vildsvin, som kommer i kontakt med sygdommen, dør indenfor to dage og kan derfor slet ikke nå at sprede sygdommen langt.

Ifølge Dr. Susanne Hartmann er derimod mennesker hovedansvarlige for sygdommens spredning, primært gennem import af svinekødsprodukter. ASF-virus (afrikansk svinepest) kan overleve i flere uger i f.eks. røgevarer som spegepølse.

Den tyske afhandling frikender altså vildsvinene som smittebærer af afrikansk svinepest.

I lyset af ovenstående konklusion i den tyske undersøgelse, undrer det Frie Bønder – Levende Land, at Esben Lunde Larsen alligevel vælger at koncentrere indsatsen mod svinepesten omkring vildsvinene. Har ministeren ikke sat sig ind i den nyeste forskning? Hvis den primære smittekilde er inficeret forarbejdet svinekød, som transporteres rundt med mennesker, er det jo først og fremmest her, der skal gribes ind. I forvejen er der skrappe regler omkring desinficering af lastbiler, der i stor stil transporterer svin mellem Danmark, Tyskland og Polen, men blot en enkelt fejlslagen desinficering kan jo udløse, at smitten kommer til Danmark. Frie Bønder – Levende Land ser derfor den største risiko i den omfattende transportsektor, og de voldsomme foranstaltninger i forhold til vildsvinene er således forholdsvist formålsløse.

Tyskland er i forvejen fri for afrikansk svinepest, selv sygdommen er rykket nærmere mod østgrænsen de senere måneder, og vi mener derfor, det ville give bedre mening og bedre brug af skatteborgernes penge, hvis man i stedet for hegn og nedskydning af vildsvin i Danmark brugte krudtet på samarbejde med de tyske myndigheder for at bremse sygdommen allerede før, den når den tyske grænse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s