Det Etiske Råd og erhvervsinteresser

johannes-plenio-278122-unsplash

af Ole Færgeman og Hans Jørgen Nygaard

Det Etiske Råd er gennem årene blevet tiltagende mere venligt stemt overfor manipulation af arveanlæggene i landbrugets planter (GMO, genmodificerede organismer). Det kan der være flere grunde til, ligesom der kan være flere grunde til det modsatte synspunkt, og rådet har som oftest gjort forbilledligt godt rede for tekniske og etiske dilemmaer.

I sin seneste udtalelse,  ”GMO og etik i en ny tid”, tager rådet dog yderligere et skridt. Nu er det i følge rådet ikke blot etisk OK at anvende GMO, herunder de nyeste former for genredigering (CRISPR), i fremstillingen af foder til dyr og mad til mennesker. Det er nu, i følge rådet, blevet ”etisk problematisk” at afvise GMO afgrøder, hvis de kan bidrage til f.eks. at reducere klimatruslen. Rådets formand siger endda til Danmarks Radio, at det er uetisk ikke at bruge GMO afgrøder.

Gør det en forskel, om det ”ikke er uetisk” eller om det ”er uetisk ikke” at bruge GMO afgrøder?  Ja, det gør det, fordi sidstnævnte ordstilling gør sætningen til et påbud. ”Du må” er blevet til ”du skal.” Hvis landmanden skal handle etisk rigtigt, skal han producere GMO afgrøder.

Det skal han gøre af hensyn til den vitterligt overhængende klimatrussel. Men ville rådet, hvis det lå indenfor kommissoriet, også have påbudt de mange andre ”tiltag, der kan  bidrage til at forebygge eller begrænse følgevirkningerne af klimaforandringerne”?  Eksempelvis at undlade at spise kød, føde børn, køre bil, flyve til Thailand? Hvorfor er det alene GMO /genredigering af landbrugets planter, som etisk set er bydende nødvendig?

Udenlandsk omtale af rådets udtalelse antyder et svar på det spørgsmål.  GM Watch  (https://gmwatch.org/en/news/latest-news/18927, ) hæfter sig ved 2 ting i udtalelsen.

Rådet ønsker for det første, at EU til grund for evt. godkendelse lægger GMO plantens tilsigtede egenskaber fremfor metoden, hvormed plantens arveanlæg er blevet ændret. Det reducerer betydeligt kravene til godkendelse, og rådet hæfter sig ved, at det vil hjælpe uafhængige forskere. Det vil dog også hjælpe industrien, som længe har argumenteret  for det synspunkt, som Etisk Råd nu indtager https://www.nbtplatform.org/about-the-nbt-platform).

For det andet mener GM Watch, at der til grund for rådets udtalelse ligger en uoplyst interessekonflikt, idet nogle af rådets rådgivere har modtaget forskningsbevillinger fra Novo Nordisk, der samarbejder med Monsanto om nye produkter til landbruget  (BioAg Alliance).  Monsanto fremstiller bl.a. sprøjtegiften, Roundup (glyfosat), som dræber de planter, som ikke er genmodificerede.  Kun Monsantos GMO planter tåler Monsantos Roundup.

Kritikken forekommer desværre at være berettiget, og Det Etiske Råd burde ikke have bragt sig i den situation, at vi kan betvivle rådets uafhængighed af erhvervsinteresser.

Landsmøde 2019

Lørdag d. 23. februar afholdt Frie Bønder – Levende Land landsmøde for 2019 i Rørup Forsamlingshus ved Gelsted på Fyn.

Landsmødet indledtes med et foredrag af Søren Møller, tidligere formand for DGI, som nu er formand for Collective Impact, et Real Dania-projekt, hvor en række interessenter, støttet af et uvildigt ekspertpanel, samles og forsøger at lave en plan for bedre brug af det åbne land. Iblandt interessenterne er Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Jægerforbundet, Dansk Ornitologisk Forening og Bæredygtigt Landbrug. Fokusområderne for projektet er blandt andet miljø, natur og biodiversitet samt et rentabelt og bæredygtigt landbrug.
DSC_6791

DSC_6789

I sit foredrag lagde Søren Møller stor vægt på, at når et sådant projekt skal gennemføres, så kan alle ikke få deres ønsker og interesser tilgodeset 100%. Det handler om at finde konstruktive løsninger, der ligger indenfor projektets fastsatte rammer med jordfordeling som et af de helt centrale værktøjer. Dette har været forsøgt udrullet i tre pilotprojekter i Jammerbugt, Skive og Himmerland.

Det har i Frie Bønder – Levende Land været en bekymring, at små landbrugere kunne komme i klemme i et projekt som Collective Impact, hvilket var en af bevæggrundene for at invitere netop Søren Møller som foredragsholder, men Søren Møller understregede, at projektet skal gennemføres på frivillighed, og at ingen vil blive tvunget til at afgive jord.

Efter foredraget var der livlig debat. Et af emnerne i denne var oprettelsen af en småbrugsfond, et forslag som Frie Bønder – Levende Land gerne vil arbejde videre med.

Det ordinære landsmøde blev afholdt efter en solid frokost.

Efter formandens beretning og godkendelse af regnskabet, som gav et lille plus, var der valg til bestyrelsen. Henrik Kuske Schou blev genvalgt som næstformand, og Tonny Hansen og Ole Færgeman blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer, ligesom Jens Peter Olesen blev genvalgt som suppleant. Kristian Stokholm og Ole Davidsen valgte ikke at genopstille. I stedet blev Per Gullack valgt som nyt bestyrelsesmedlem, og bestyrelsen fik tre nye medlemmer med observatørstatus (dvs. uden stemmeret, da de ikke havde været medlemmer af foreningen længe nok); Anne Rehder, Maria Klintrup og Per Ejvind Gram.

Vi siger velkommen til den nye bestyrelse.

Læs det fulde referat af det ordinære landsmøde her:

Referat Frie Bønders landsmøde 2019

Frie Bønder – Levende Land Nyhedsbrev februar 2019

cropped-527784_483159568418037_1504596567_n1.jpeg
Ny kommunikationsstrategi: Redaktørerne af bladet Levende Land, Karen Olesen og Anders Clausen, takker af efter et mangeårigt gigantisk arbejde med at redigere bladets fire årlige numre. Bestyrelsen har besluttet sig for, at bladet fremover kommer i en større udgave med et forbedret layout, men kun to gange årligt. Til gengæld udsendes nyhedsbreve som dette mindst hver anden måned, og interne papirer som referater af bestyrelsesmøder, udkast til avisindlæg, m.m. vil være at finde i en såkaldt lukket Facebook-gruppe – hvor alle medlemmer af foreningen er mere end velkomne til at ytre sig. Vi opfordrer derfor alle medlemmer til at gå på Facebook og lade sig optage i gruppen: Frie Bønder – Levende Land: Medlemsgruppe. Ny redaktion for Levende Land er Anders Hedegaard, Louise Lindbøg Hansen og Ole Kjærulff Davidsen.

Deklarationen om bønder og landarbejderes rettigheder, som FNs generalforsamling for nylig vedtog, undlod Danmark at stemme for – med en i vore øjne mærkværdig begrundelse. (Se vort nyhedsbrev fra december). Under vor medvirken har dette givet mf Christian Juhl (EL) anledning til at stille følgende spørgsmål til udenrigsministeren: ”Ministeren bedes, som opfølgning på URU alm. del – svar på spm. 44, redegøre for, hvor i FN-erklæringen om småbønders rettigheder, der anvendes en uklar terminologi. Samt hvilken del af teksten, der giver anledning til ministerens bekymring om, at erklæringen vil udvande rettighederne for oprindelige folk. Særligt set i lyset af erklæringens artikel 28, 1 sektion, hvor der står: ”Intet i denne deklaration må kunne give anledning til at formindske, forringe eller ophæve de rettigheder, som bønder og andre beskæftiget i landdistrikter samt oprindelige folk oppebærer, hverken nu eller i fremtiden.”(Vor oversættelse fra engelsk). Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvordan og med hvilket indhold, Danmark bidrog til udarbejdelsen af EU’s linje i arbejdsgruppen om FN-erklæringen. Samt uddybe hvilke punkter, der skilte EU-landene, da der ikke kunne opnås enighed om fælles linjeføring. Endelig bedes ministeren bekræfte, at EU ikke har stemmeret, når en sådanne erklæring behandles i FN, men at det derimod er de enkelte medlemslande, der kan stemme – og dermed har ret til egen position i forhold til erklæringen.” (Se også https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/URU/spm/126/index.htm ).

Landbrugspakken var Frie Bønder fra starten modstander af, fordi vi forudså, at den hverken ville gavne landbrugets økonomi eller miljøet. Nu viser det sig, at den nedskæring på 1451 ton i 2018, som Landbrug og Fødevarer havde lovet regeringen, endte med at blive på sølle 12 ton, altså mindre end en procent af det lovede. Bortset fra det dybt beklagelige i, at det går den forkerte vej med hensyn til udledning af næringsstoffer, ærgrer det os, at almindelige landmænds anseelse skades af regeringens og Landbrug & Fødevarers kortsigtede og urealistiske manøvrer – for ikke at tale om de yderligere vanskeligheder Danmark nu kan imødese i forholdet til EU. Det bør være sidste gang, at man indlader sig på uforpligtende aftaler med den tunge del af landbruget. Landbrugspakken er en ”ommer”, som en kommende regering må råde bod på. Læs hele Frie Bønder – Levende Lands pressemeddelelse om landbrugspakken her: https://friebonderlevendeland.com/nyheder/

Demokratiet har det – heller – ikke godt, hvis man skulle bedømme det ud fra høringsfrister for nye forordninger om lempelse af grænseværdierne for tilladte mængder af pesticidrester i fødevarer: 4 dage blev der til at forholde sig til forslag til ændringer vedrørende grænseværdier for pesticidrester af stofferne Clothianidin, cycloxydim, epoxiconazol, flonicamid, haloxyfop, mandestrobin, mepiquat, Metschnikowia fructicola NRRL Y-27328, prohexadion, azoxystrobin, bicyclopyron, chlormequat, cyprodinil, difenoconazol, fenpropimorph, fenpyroximat, fluopyram, fosetyl, isoprothiolan, isopyrazam, oxamyl, prothioconazol, spinetoram, trifloxystrobin og triflumezopyrim. Frie Bønder – Levende Land har tidligere uden held klaget til Folketingets ombudsmand over korte høringsfrister. Fødevarestyrelsen forsikrer, at den ”gør sit yderste for at give høringsparterne så lang høringsfrist som muligt inden for de givne rammer”, idet disse rammer er givet af gældende EU-praksis. Vi vil søge at få politikere til at rejse problemet, i Kbh. og i Strasbourg/Bruxelles.

Et mediebryllup lignede det, da Danmarks Naturfrednings præsident og Landbrug & Fødevarers formand proklamerede indgåelsen af en alliance, som skal sikre, at landbrugsmæssigt mindre interessante jorde, nemlig ådale, skifter status til natur. Frie Bønder – Levende Land hilser det velkomment, at lavtliggende jord tages ud af intensiv drift, men vi er samtidig skeptiske over for de videre planer, som de to organisationer lægger sammen med en række andre organisationer i den Realdania-finansierede såkaldte ”handletank” Collective Impact. Dette initiativ, som udtrykkeligt har til formål at gennemføre ”den største jordreform siden landboreformerne for 200 år siden”, skal sikre landbrug en ”bedre arrondering”, hvilket forhåbentlig ikke er en omskrivning af ”fortsat strukturudvikling”! Spørgsmål i den forbindelse bliver der lejlighed til at stille under Frie Bønders Landsmøde lørdag d. 23-02 i Rørup Borgerhus, hvor formanden for Collective Impact, Søren Møller, er indbudt som ekstern oplægsholder.

Landbruget truer sit eget image

mms_20190220_175131
Ryå, Danmarks sjette største vandløb, et af de steder, hvor kommunen nu overvejer tiltag i form af et vådområde for at opfange kvælstof for at rydde op efter Landbrugspakken.

Landbrug & Fødevarer har skadet landbrugets image pga. svigtende reduktion af udledninger

Det store svigt i forbindelse med Landbrugspakken vil koste landbruget dyrt på både image og troværdighed. Landbrug & Fødevarer havde lovet regeringen, at vi frivilligt ville skære udledningen af kvælstof ned med 1451 ton i 2018. Men det blev kun til 12 ton. Altså mindre end en procent af det lovede.

Det vækker harme blandt alle ordentlige landmænd og også hos os i landsforeningen Frie Bønder – Levende Land. Det skader nemlig alle landmænds troværdighed hos den øvrige del af befolkningen. Også de landmænds troværdighed, som hverken benytter eller ønsker at være en del af Landbrugspakken

Det er utroligt, at man i toppen af de store landbrugsorganisationer ofrer millionbeløb på reklamefremstød for danske landbrugsvarer både i Kina, Japan og New York, når man så efterfølgende ikke er i stand til at bidrage til at overholde en så væsentlig aftale, siger foreningens næstformand, agrar-økonom Henrik Kuske Schou fra Tureby. Han understreger, at Frie Bønder fra start var modstander af Landbrugspakken, da man på forhånd vidste, at den ikke ville gavne hverken landbrugets økonomi eller miljøet.

-Vi frygtede, at balladen ville opstå, når vi skulle til at etablere de nødvendige foranstaltninger til at mindske kvælstofudledningen udtaler Henrik Kuske Schou.
Det er ikke altid sjovt at få ret, men i Frie Bønder var vi ikke i tvivl om, at denne Landbrugspakke kun ville give ballade, siger Schou, og det har vi aldrig lagt skjul på. Han understreger, at det virker hyklerisk, når miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen siger, at landbruget kommer til at levere. Enten frivilligt eller ved tvang. Men i virkeligheden burde ministeren erkende, at regeringen tog fejl, og rulle hele pakken tilbage, siger næstformanden, som også peger på, at denne skandale vil give Danmark yderligere problemer i forhold til EU. Frivillige aftaler med den tunge del af landbruget har aldrig ført noget godt med sig. Det har vi set gang på gang.