Frie Bønder med-underskriver på et åbent brev til medlemmer af Folketinget og danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Sammen med os står 19 grønne organisationer og 13 forskere bag brevet under overskriften “Danmark bør ikke acceptere en handelsaftale som indebærer afskovning og krænkelser af menneskerettigheder”. Den kommende handelsaftale mellem EU og MERCOSUR-landene vil i følge flere studier og vurderinger vil føre til øget import af blandt andet oksekød, soja og ethanol, som vil medføre mere skovrydning og øgede CO2-udledninger, samt true oprindelige folk, der lever i og af naturen, ved at sætte deres landområder under voldsomt pres. Derfor bør der lægges pres på den danske regering og EU ift. ikke at godkende det nuværende udkast til en aftale.
Vi befinder os i en ’planetær nødstilstand’ sagde klimaforskerne ved COP25 i 2019. Vi er på vej ind i en klimakrise, der truer vores fremtid og menneskehedens eksistens på kloden inden for få årtier. Den er begyndt at vise sig.
Klimaplan for et Bæredygtigt Aarhus rummer 100 sider med ’løsninger’ og konkrete handlemuligheder inden for samfundets vigtigste sektorer. For det er her, der skal ske de store ændringer, og her vi skal omstille alt, massivt og omgående, hvis vi vil have en chance.
Det gælder Energi / Byggeri / Transport / Landbrug / Industri / Borgernes individuelle forbrug og livsstil /Det Offentliges forbrug / Naturen og Biodiversiteten.
I de første 40 sider giver et kort overblik: Hvor galt står det til, og hvorfor taler vi om en global ’Klimakrise’? Derefter gennemgår vi en konkret klimaplan, nemlig planen fra Aarhus, den 2. største kommune i Danmark. Det gør vi fordi alle kommuner skal lave klimaplaner, og de kan spille en stor rolle for hele klimaindsatsen.
Aarhus kommune siger, at planen – som man kalder for ”måske verdens mest ambitiøse klimaplan” – vil nå en 100% CO2 reduktion til 2030. Vores analyse er, at kommunen ikke har en kinamands chance for at nå nuludledning i 2030. Tværtimod vil udledningernes af drivhusgas formentlig stige en smule det næste tiår. Og altså forværre klimakrisen (note).
Det er en katastrofe. Og det er set med vore øjne mildt sagt en vildledning af borgerne, at man fastholder, at denne plan fører til nuludledning om blot 10 år, og at det er en utrolig ambitiøs plan. Og det er katastrofalt hvis alle kommuner – og så mænd også regeringen – foretager sådanne vildledninger.
Vi er på vej til at overskride afgørende tipping points FN’s klimapanel har givet os en deadline: Vi har et tiår til at omstille alt i og reducere udledningerne til 50%, i de rige lande betydeligt mere. Hvis det ikke lykkes vil vi overskride Jordens 15 Tipping Points, dvs. de store økosystemer som afgør livet på kloden.
Når disse Tipping Points overskrides overtager Planeten selv den videre proces, hvorved vi mister mulighederne for at styre udviklingen. Det vil have enorme følger for befolkninger, byer og landbrug, for verdenshandlen, produktion og levevilkår. Det vil skabe klimaflygtninge, sult og konflikter af dimensioner, vi aldrig før har set.
Derfor har vi lavet denne alternative klimaplan For vi skal handle, og det skal være nu. Hvis ikke politikerne vil, så må borgerne handle selv. Som en borgerbevægelse der simpelthen sætter omstillingen i gang selv. Vores klimaplan er for kommuner, men den kan sagtens også bruges i forhold til Danmark som helhed, på nationalt plan.
Frie Bønder byder den nye minister for landbrug, fødevarer og fiskeri velkommen! Nedenstående brev blev sendt til ministeren d. 6. december.
Kære Rasmus Prehn,
Velkommen i den varme stol. Frie Bønder Levende Land vil gerne ønske dig tillykke som ny Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri. Vi er den lille forening af husmænd, som i 2003 valgte at stå udenfor det, som nu hedder Landbrug & Fødevarer.
Vi har udtrykt for vores delvise forståelse af myndighedernes håndtering af minksagen (https://landbrugsavisen.dk/avis/hvor-meget-skal-danskerne-betale-minkskandalen), og vi vil især meget gerne bidrage til diskussionen om udmøntning af den nye fælleseuropæiske landbrugspolitik, dvs. en diskussion af den danske nationale strategi for næste CAP periode, som på EU niveau stort set nu er forhandlet færdig.
Ministerrådet og Parlamentet ser imidlertid ud til at have underkendt de endda ikke særligt høje ambitioner for natur og klima, som lå i Kommissionens udspil fra 2018 og i Ursula von der Leyens stort anlagte grønne principprogram, European Green Deal og de to underprogrammer om biodiversitet (EU Biodiversity Strategy) og fødevarer (Farm to Fork).
Danske og europæiske miljøorganisationer har eksempelvis påpeget, at Ministerrådets forslag om, at øremærke 20% af hektarstøtten til grønne tiltag (eco-schemes) faktisk er en reduktion af de 30%, som er øremærket under den nuværende ordning. Og ingen af EUs tre instanser har turdet røre ved den enorme husdyrproduktion, som er hovedkilden til landbrugets store udledning af drivhusgas, et emne vi fornylig har drøftet med Mogens Jensen og Dan Jørgensen (https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/aktoerer-inddrag-landbrugets-faktiske-udledninger-af-drivhusgasser-i-klimaforhandlinger).
Et enkelt lyspunkt for både store og små landmænd er, at Parlamentet, i kraft af parlamentsmedlem Asger Christensens indsats, støtter Økologisk Landsforenings bruttoarealmodel, som tillader landmanden at prioritere træer og anden natur i marken uden at miste støtten.
Men ellers er det småt med støtten til de små. Ganske vist er der fortsat mulighed for omfordeling af hektarstøtten fra store til små landbrug, men både Parlament og Ministerråd har ønsket, at denne ordning fortsat er frivillig. I Danmark afviste Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i 2016 således et forslag fra Frie Bønder Levende Land om, at han burde benytte sin ret til at meddele Kommissionen, at Danmark ville omfordele en del af den direkte støtte til små landmænd.
Den nye minister (2. fra venstre) på landbrugsbesøg. Foto: Twitter @RasmusPrehn
Og ganske vist er der fortsat mulighed for at lægge et loft over støtten til de meget store landbrug, men om Danmark vælger den mulighed til er også usandsynligt. Indtil videre har ejerne af de store landbrug stort set afgjort hvilke synspunkter, Axelborgs lobbyister skal fremme på Christiansborg, for nu at sige det som det er.
En vigtig side af den nye CAP er imidlertid, at den nærmere udmøntning af landbrugspolitikken lægges ud til medlemsstaterne. De skal som bekendt hver især udarbejde nationale strategier for deres version af den fælleseuropæiske landbrugspolitik.
Hvis ikke resultatet af de mange års forhandlinger skal være business-as-usual, hvor de store agroindustrielle interesser trumfer alle andre hensyn, bør vi i Danmark være villige til at drøfte, hvorledes vi udnytter en fortsat god mulighed for at omstille landbruget til godt landmandsskab, til liv i de danske landdistrikter og til et seriøst dansk bidrag til løsning af planetens enorme klimaudfordringer.
Frie Bønder – Levende Land vil meget gerne bidrage til den diskussion.
Af Tonny Klinch Hansen, formand Frie Bønder – Levende Land
Formanden for Frie Bønder – Levende Land mener ikke den danske befolkning er tjent med at forgylde et økonomisk trængt erhverv midt i en global økonomisk krise.
Mink-sagen har på mange måder været et ulykkeligt forløb. Et erhverv har måttet se sig afviklet på en brutal måde, og for mange ser fremtiden usikker ud. Det ændrer dog ikke på, at det var på høje tid, da regeringen den 4. november beordrede aflivning af alle cirka 16 millioner danske mink. En produktion, som allerhøjst skulle have været en niche, men havde udviklet sig til verdens største. Produktion af mink er af mange gode grunde allerede forbudt i mange lande.
Fagligt set burde beslutningen om aflivning være truffet langt tidligere, så det kunne være foregået stille og roligt, med mindre risiko for økonomi og grundvand, og i henhold til en klar politik for husdyrhold. Det er fordi vi i mange år har vidst, at intensiv produktion af mink, fjerkræ og svin skaber gode betingelser for fremkomst eller forværring af alvorlige zoonoser som svineinfluenza og COVID-19. Således var rettidig omhu for længst blevet umulig d. 4. november, og den principielt ansvarlige beslutning om at aflive alle mink for bl.a. at forhindre mutationer af SARS CoV 2 blev desværre skæmmet af at den fornødne lovhjemmel for beslutningen først blev tilvejebragt efter aflivning var igangsat.
Det har i sagens natur gjort processen mere ulykkelig for de involverede parter end den kunne have været, havde myndighederne udvist rettidig omhu. Dette bør dog ikke aflede fokus fra, at det var den rette beslutning at træffe, da minkproduktionen satte hele befolkningens sundhed på spil. Vi kan derfor på ingen måde tilslutte os oppositionens og visse landbrugsorganisationers forsøg på at udnytte sagen til egen politiske eller økonomiske vinding .
Nedgang siden 2013
Regeringens befaling rammer minkavlerne forskelligt, fordi de som landmænd har drevet deres virksomheder forskelligt. Overordnet set har branchen dog siden 2013 oplevet markant nedgang. Kompensationen vil derfor være en ulykke for nogle men en gylden redningsplanke for flere. Den danske befolkning er ikke tjent med at betale for at forgylde et økonomisk trængt, for ikke at sige ødelagt, erhverv midt i en global økonomisk krise. Derfor bør kompensation afspejle erhvervets økonomiske status gennem flere år og ikke priserne helt tilbage fra 2013.
Det bliver ikke nemt for myndighederne at afgøre de enkelte kompensationer. Men vi ved, at det ikke bliver billigt for statskassen og det bør give anledning til at stille krav til andre sårbare intensive husdyrproduktioner, såsom vores store svineproduktion. Det vil få større økonomiske konsekvenser, hvis den rammes i samme omfang som minksektoren, selvom også den side af sagen er til at overskue.
De store husdyrproducenter bør som minimum være forpligtede til at indgå i egnede forsikringsordninger, så det ikke er den danske befolkning, der betaler for gildet når konsekvenserne rammer.
I august sendte repræsentanter fra Frie Bønder – Levende Land, Det Fælles Bedste, Global Aktion, Den Grønne Studenterbevægelse, NOAH – Friends of the Earth Denmark og Dansk Vegetarisk Forening i fællesskab et brev til ministrene med ansvaret for hhv. landbrug og klima. Her blev ministrene gjort opmærksom på at nye udregning for den danske svineproduktions klimabelastning viser at den “ikke alene er langt større end de officielle tal for landbrugets samlede udledning. Den er også større end de 22,7 millioner tons, som Danmark i 2030 maksimalt må udlede, hvis regeringens klimaplaner skal realiseres.”
Foto: Madkulturen.dk
Vi har nu modtaget svar på henvendelsen fra ministrene. Desværre kan vi konstatere, at det ikke forholder sig til den centrale pointe, nemlig at de udregninger for udledninger i forbindelse svineproduktionen i Danmark ikke afspejler de faktiske udledninger. I stedet anvender ministrene de sædvanlige argumenter om “at den globale efterspørgsel efter kød- og mælkeprodukter fortsat er stigende. Det betyder, at en reduktion af produktionen i Danmark sandsynligvis vil føre til en øget og potentielt mindre klimaeffektiv produktion i andre lande.“
Dermed afspores diskussionen om en reel omlægning af landbruget endnu engang med et argument, som efterhånden er tilbagevist så mange gange, at selv snart ministrene burde finde på noget bedre.
