Af Tonny Hansen, Ole Færgeman, Anne Rehder, medlemmer af bestyrelsen
Indlægget er bragt på maskinbladet.dk
Forleden præsenterede regeringen sit længe ventede udspil til en klimaplan for landbruget med brask og bram. Det rummer da også flere gode elementer, men ret beset svigter udspillet os alle, især de unge.
Regeringen foreslår ganske vist at bruge en del af EU’s landbrugsstøtte til en etableringsordning på 129 mio. kr. årligt til hjælp til yngre landmænd under 40 år, som kan modtage et engangsbeløb på maks. 745.000 kr. til at etablere sig. Problemet for de unge, som vil have ben under eget bord, er imidlertid, at bedrifterne er blevet så store og så dyre, at der her er tale om småpenge.
En ordentligt finansieret statslig jordbrugsfond kunne være med til at løse netop det problem. En jordbrugsfond kunne opkøbe og udstykke store bedrifter til mindre bæredygtige bedrifter og samtidig skabe flere arbejdspladser. Den løsning er imidlertid ikke omtalt med et eneste ord i udspillet, selvom en detaljeret udformning af en sådan fond så sent som i 2001 blev udarbejdet af netop en socialdemokratisk regering. For halvandet år siden fremlagde Frie Bønder Levende Land sammen med andre organisationer en opdateret version af forslaget. I vores version indgik en grundkapital på 1 mia. kroner.
Der er i regeringens udspil heller ikke et ord om uddannelse af unge landmænd i andet end konventionelt landbrug. Alle danske landbrugsskoler, herunder de få økologiske, skal i dag i henhold til bekendtgørelsen undervise i landbrug baseret på anvendelse af pesticider og kunstgødning. Unge der vil lære om fremtidens klimavenlige regenerative landbrugsformer, må søge til udlandet.
Regeringen svigter ikke blot de unge, som trods vanskeligheder forsøger at skabe et nyt klimaansvarligt dansk landbrug. Regeringen svigter også de langt flere unge og børn, som med rette frygter for deres fremtid i en verden på vej til 3 eller 4 graders global opvarmning.
De 4 ministre, som præsenterede udspillet, er alle så kvikke og oplyste, at alt dette ved de godt. De er endvidere alle på det rene med, at de og vi alle systematisk undervurderer vores udledninger af drivhusgas. Det er jo derfor, at det går langt hurtigere med klimaforandringer, end vi har forventet.
Vi undgår eksempelvis at medregne den internationale skibsfarts og flyindustris bidrag til global opvarmning, og ikke mindst i diskussioner om landbruget snyder vi så vandet driver. Vi fastholder forestillingen om biobrændslernes klimaneutralitet, selvom vi ved, at den er falsk. Hvis CO2 frigjort ved forbrænding af træ i det hele taget indgår i nye træer ved fotosyntese, sker det så langsomt, at det er stort set ligegyldigt.
Hertil kommer, at medregnede vi det kulstof, som kunne være bundet i den skov eller savanne, som nu er brasiliansk landbrugsjord til fremstilling af soja til danske svin, ville svinenes klimaeffekt være dobbelt så stor. Den beregning videreformidlede Frie Bønder Levende Land i Altinget sidste efterår.
Og, som om det ikke er nok, og som fornylig påpeget af Greenpeace, ville metan, bl.a. fra drøvtyggere, have mere end dobbelt så stor klimaeffekt, hvis man valgte en relevant tidshorisont på 20 år fremfor, som vi gør det nu, 100 år. Det skyldes metans relativt korte opholdstid i atmosfæren (8-9 år).
Den animalske dyreproduktions påvirkning af klimaet er således langt større end den i forvejen meget store påvirkning, som vi almindeligvis regner med. Regeringen er naturligvis fortrolig med disse forhold, og regeringen er under alle omstændigheder fuldstændig på det rene med, at den danske produktion af køer og grise skal mindst halveres, hvis et rettidigt dansk bidrag til arbejdet med at forhindre klimakatastrofen skal tages alvorligt.
Regeringen ved også godt, at lækageargumentet om ”at produktionen flytter til udlandet, hvor man ikke er så dygtig som vi er i Danmark” er falsk. De store producenter af svinekød i Tyskland, Holland og USA er lige så dygtige som de danske. Og verden udenfor Danmark står ikke stille. Svineproducenter i andre lande arbejder også for at reducere klimatruslen, hvorved lækageargumentet svækkes yderligere.
Alt dette ved regeringen godt, og vel skal Staten hjælpe landbruget og andre erhverv, men Staten er til for os alle sammen. Hvorfor bringer regeringen ikke de midler i spil, som reelt kan hjælpe unge landmænd til at få ben under eget bord? Hvorfor satser regeringen ikke på at støtte de unge, der skal skabe fremtidens klimaansvarlige landbrug, når halvdelen af de danske landmænd indenfor de næste ti år skal på pension? Og, mest alvorligt, hvorfor vil regeringen ikke foreslå Folketinget de indgreb, som kunne vise verden og Danmarks børn og unge, hvordan et landbrug reelt kan nedbringe sin klimapåvirkning? Hvorfor har regeringen ikke kunnet tage sig mere sammen? For alles skyld, ikke mindst de unges.
Det er afgørende for dansk landbrugs fremtid, for klimaet og for os alle, at unge landmænd og klimaansvarlige landbrugsformer står centralt, når den endelige klimaplan for landbruget skal forhandles på plads i Folketinget.
Links
