Nyheder

Pressemeddelelse: Risikospredning er den eneste medicin, der kan hjælpe dansk landbrug

Af Henrik Kuske Schou, næstformand

DSC_5754tilwebside

Vi løser næppe problemerne i dansk landbrug med mere af det som har skabt problemerne. Sådan lyder det fra næstformanden i Frie Bønder – Levende Land agrarøkonom og deltidslandmand Henrik Kuske Schou fra Tureby, som et svar på nationalbankdirektør Lars Rohdes udmelding om, at det vil gavne resten af landbruget, hvis en tredjedel af de danske landbrug forsvandt.

Lars Rohde har fuldstændig ret i, at nogle af de største og mest gældstyngede landbrug var bedst tjent med at ophøre, men den primære årsag til landbrugets ringe indtjeningsevne, er netop, at landbrugene er blevet alt for store, for uoverskuelige og med en lille eller slet ingen risikospredning. Desuden opererer man i et marked med konstant vigende priser, siger næstformanden, og peger på at mange mindre landbrug har en sundere økonomi end de store, fordi driften er mere alsidig, omsætter varer lokalt og/eller måske supplerer med indtægter udefra.

Bankerne har sammen med Landbrug & Fødevarer et stort ansvar at landbruget er havnet i voldsom krise.

I årtier har man fra begge sider presset politikerne for at få ophævet de begrænsninger der var for, hvor store landbrugene kunne blive. Det lykkedes også. I 2010 blev landbrugsloven mere eller mindre ophævet.

Bankerne har bestemt besætningsstørrelse og minimum jordtilliggende for de landmænd der ønskede lån til at udvide bedriften. De har simpelthen nægtet lån til flere landmænd, der kun ønskede en mindre udvidelse, hvis ikke det blev på den størrelse som banken ønskede. Så flere landmænd har fået større landbrug end de oprindeligt ønskede.

I stedet skulle man satse meget mere på de mindre og alsidige landbrug, og så lade de store, urentable landbrug få lov til at gå konkurs. Men Lars Rohde skal vide, at han tager fejl, hvis han tror at de resterende to tredjedele kan overleve på langt sigt. Så bliver det jo bare dem der går konkurs næste gang. Som følge af konstant faldende priser på det konventionelle marked bliver indtjeningen ikke bedre trods øget produktivitet.

Vi har aldrig haft en så høj produktivitet i mark og stald som nu, men det er jo ligegyldigt når priserne er banket i bund.  Det er naivt at tro vi kan og skal opretholde f.eks. en stor svineproduktion, da der hverken på den korte eller lange bane kan sikres en ordentlig indtjening på denne ensidige driftsgren. Derfor bør fremtidige investeringer i nye staldanlæg og gylletanke på de store, konventionelle landbrug droppes. Fremtiden for dansk landbrug ligger et helt andet sted.

Frie Bønder – Levende Land mener: Djævlen ligger i detaljen

Af Ole Færgeman, bestyrelsesmedlem

DSC_1229

 

EU Kommissionen har lavet et udspil til en ny fælleseuropæisk landbrugspolitik (CAP for Common Agricultural Policy) for perioden 2021-2027. Udspillet er sendt til Ministerrådet og Parlamentet, som vil forhandle sig frem til den endelige udgave af den nye ordning. Et af udspillets mange emner er støttemuligheder for små landmænd. Her er Frie Bønder – Levende Land blevet opmærksomme på, at Kommissionen lader den nye version af omfordeling af støttemidlerne være afhængig af den nye version af capping, dvs. loft for støtte, på yderst uhensigtsmæssig vis.

 

Den gamle omfordelingsordning, som har været frivillig, og som Folketinget valgte, at Danmark ikke skulle udnytte, erstattes af artikel 26 om “complementary redistributive income support for sustainability” (supplerende omfordeling af indkomststøtte til bæredygtighed).  Den skal sørge for omfordeling af støtte fra større til mindre eller mellemstore landbrug, og den er obligatorisk. Det lyder jo fint, men dels skal den nærmere udformes af medlemsstaten, f.eks. Danmark, som skal fastlægge et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige antal hektar samt det højeste antal hektar, som kan modtage omfordelt støtte (som led i medlemsstatens egen “CAP Strategic Plan”). Dels skal denne nye omfordelingsordning i det mindste delvist finansieres af de penge, som på grund af capping ikke udbetales til større landbrug, jf. artikel 15, stk. 3 (“the estimated product of reductions of payments shall primarily be used to contribute to the financing of the complementary redistributive income support for sustainability”). Uden penge fra “capping” (artikel 15), færre eller ingen penge til omfordeling (artikel 26).

 

Og der kommer ingen, eller så godt som ingen, penge fra “capping”.  Kommissionen foreslår capping udformet således, at hektarstøtte over 60.000 Euro reduceres med mindst 25% for intervallet 60.000 til 75.000 Euro, med mindst 50% for intervallet 75.000 til 90.000, med mindst 75% for intervallet 90.000 til 100.000 og med 100% for beløb over 100.000 Euro. Udgifter til løn, udgifter i forbindelse med aflønning, og egen og familiemedlemmers arbejdsbidrag omregnet til en aflønning skal imidlertid fratrækkes beregningen. I lande som Danmark vil sådanne omkostninger altid være så store, at de bringer den beregnede hektarstøtte under lofterne. Hvis landmandens areal eksempelvis skulle kunne udløse 70.000 Euro i hektarstøtte, og han har haft arbejdsomkostninger på 15.000 Euro, så er den beregnede hektarstøtte nede på 70.000 minus 15.000 = 55.000 Euro, dvs. under loftet på 60.000 Euro, og så skal han have alle de 70.000 Euro udbetalt. Fradragsmuligheden betyder dermed, for det første, at capping reelt ikke reducerer udbetaling af hektarstøtte til de store landbrug, og for det andet, at der bliver få eller ingen midler til omfordeling.

 

Det er alt sammen slemt nok, men en anden side af Kommissionens udspil vækker også bekymring. Især de mange danske deltidslandmænd bør være bekymrede. Det skyldes spørgsmålet om hvordan “rigtige landmænd” (“genuine farmers”) skal defineres. Kun rigtige landmænd skal kunne modtage EU støtte, og medlemsstaterne skal i deres CAP Strategic Plans definere, hvad der menes med bl.a “genuine farmer.” Kommissionen skriver dog i artikel 4, stk. 1, at medlemsstatens definition skal udformes på en sådan måde, at støtte ikke tildeles landmænd, hvis landbrugsmæssige aktivitet kun udgør en ubetydelig del af deres samlede økonomiske aktiviteter eller hvis hovederhverv ikke er landbrug, dog således, at definitionen ikke må udelukke “pluriaktive landmænd,” et begreb som ikke defineres (der findes dog en del litteratur om det).

Et eksempel på ovenstående:

 

En assurandør driver 100 hektar med planteavl. Han udnytter bl.a. sine muligheder for fradrag for investeringer i sit landbrug, så langt størstedelen af hans årlige indtægter er fra arbejdet som assurandør. Det er jo ikke kun en vittighed, at landmænd ikke betaler indkomstskat.  En umiddelbar læsning af Kommissionens udspil tyder derfor på, at denne assurandør fremover ikke vil kunne modtage EU støtte.

 

Som sagt skal medlemsstaten nærmere definere, hvad der menes med bl.a. “rigtige landmænd”. I et sundt politisk klima ville definitionen være godt landmandskab frem for bundlinje.

 

For de interesserede kan EU Kommissionens udspil læses i sin fulde længde her: EU CAP UDSPIL-2018-320276V1

Frie Bønder til demonstration mod flere svin

Svinefabrik_Nejtak

Torsdag d. 30. august deltog Frie Bønder – Levende Land sammen med mere end 300 andre miljøbevidste borgere i en demonstration mod den danske svineindustri og Folketingets manglende vilje til at regulere denne i en mere miljøvenlig retning. Demonstrationen var et fælles initiativ fra miljøforeningen Tuse Næs, NOAH Friends of The Earth Denmark, Afrika Kontakt, Bevar De Forhadte Vandløb, Greenpeace, Klimakollektivet, Dansk Vegetar Forening, Levende Hav, Verdens Skove, Jungshoved Miljøgruppe, Dyrenes Alliance og naturligvis Frie Bønder – Levende Land selv.

Bestyrelsesmedlem Ole Færgeman repræsenterede Frie Bønder – Levende Land med denne fine tale:

Hvad kan vi undvære og hvad har vi brug for?

Ingen lande tillader så mange svin pr. indbygger som vi gør i Danmark.  Hvis vi alle befandt os her i Københavns gader sammen med årets svineproduktion, ville der stå 5 svin, hver på 80 kg, mellem dig og det næste menneske.

Den enorme svineproduktion er ikke nødvendig. Vi kan undvære den. Danmarks økonomi kan undvære den, Danmarks bedste landmænd kan undvære den, vores køkken, maver og helbred kan undvære den, Danmarks jord og Danmarks natur kan undvære den, og dyrene kan i den grad undvære den.

Ikke mindst kan klimaet undvære den. Landbrugets ledere siger, at ingen kunne forudse eller forberede sig på den lange tørke her i sommer. Men alle ved jo, at tørken i Danmark og skovbrandene i Sverige skyldes opvarmning af hele planeten. Og alle ved, at vi for længst blev klar over, at det ville ske.

Men i januar i år sagde Miljø- og fødevareministeren minsandten – det var dengang det var Esben Lunde Larsen – at han gerne så en fordobling af den danske svineproduktion, fra mere end 30 millioner svin om året til mere end 60 millioner svin om året.

Så bliver der 10 slagtesvin mellem dig og det næste menneske her i gaderne.

De 30 millioner flere svin vil øge udledningen af drivhusgasser med 9 millioner tons! Det er 16% af Danmarks nuværende udledning af drivhusgasser.

Og det i en tid, hvor intet er mere vigtigt end at nedbringe udledning af drivhusgasser. Industriel svineproduktion er ”bad news” for vores børn og vores børnebørn!

Der er brug for et mere opfindsomt og et mere anstændigt landbrug end det vi kender i dag. Vi skal have mange små, moderne, og langt mere alsidige landbrug, for min skyld gerne med nogle grise, som har det godt.

Der er brug for mange flere, veluddannede unge mennesker fra både land og by.

Der er brug for, at de mange penge, som politikerne bevilger til industrilandbrug, og dermed til naturødelæggelse og klimaforandringer, i stedet går til landmænd, som passer på jorden, på dyrene, på naturen og på os.   

Det kan godt lade sig gøre, men danske regeringer har valgt netop ikke at udnytte de muligheder for støtte til små, anstændige landbrug, som vi har som medlem af EU, den Europæiske Union. Det er hverken landmænd eller Danmark tjent med.

I den diskussion om landbrug, som foregår i bygningen bag ved os, har vi brug for langt mere ærlighed og langt større alvor.

Der er fremtid i anstændige små landbrug. Industrilandbrugets tid er forbi.

Tak fordi I lyttede.

Læs også Ole Færgemans og formand, Hans Jørgen Nygaards debatindlæg i Jyllandsposten d. 27.08.2018 om øget svineproduktion og drivhusgasser HER.

Frie Bønder mødte MF Christian Poll på Vester Hedegaard

DSC_1875
Formand for Frie Bønder – Levende Land, Hans Jørgen Nygaard, og medlem af Folketinget, Christian Poll starter Vester Hedegaards mølle.

I dag d. 29. august mødtes Frie Bønder – Levende Land med Alternativets medlem af Folketinget og Miljø- og Fødevareudvalget, Christian Poll, samt en gruppe nordjyske medlemmer af Alternativet på Vester Hedegaard ved Pandrup. Formålet var at debattere landbrugspolitik med udgangspunkt i et lille økologisk land- og skovbrug med egen specialproduktion.

Frie Bønder er overvejende positive overfor Alternativets nye landbrugsudspil med vægt på mindre og mere diverse enheder, større risikospredning og mere økologi og ville gerne give vores input til, hvordan landbrugspolitikken kan blive endnu skarpere.

Samtalen kom vidt omkring og handlede blandt andet om, hvorfor en strukturændring i landbruget er tvingende nødvendig, hvis landbruget skal kunne hænge sammen økonomisk og samtidig være en værdifuld medspiller i en grøn omstilling. Landbruget er et erhverv, som er stærkt påvirkeligt af klimaforandringerne, og derfor er det vigtigt, at erhvervet selv er med i den grønne omstilling. Årets tørke og sidste års store regnmængder med deraf følgende påvirkninger blev selvfølgelig dermed udgangspunkt for debatten.

Alt i alt var det en spændende dag, og Frie Bønder – Levende Land siger tak til Christian Poll og Alternativet for at ville mødes med os.

Frie Bønder: Fjernelse af jordskat gavner ikke landbruget

dominik-martin-675-unsplash

Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarers formand Martin Merrilds har stillet forslag til regeringen om at fjerne jordskatterne for at hjælpe landmænd, der er ramt af tørken i sommeren 2018. Det er ikke alle landmænd, der støtter forslaget. I Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land frygter vi negative konsekvenser for både eksisterende og kommende landmænd.

I Danmark har vi en god tradition for at hjælpe borgere i nød, uanset om man bliver syg, invalid, hjemløs eller arbejdsløs, siger foreningens næstformand, agrarøkonom Henrik Kuske Schou fra Tureby. Men hvorfor skal alle landmænd have lige meget i hjælp – uanset om de har lidt et tab eller ikke, spørger næstformanden retorisk. Han er samtidig bekymret for, at gælden i landbruget bare får lov til at vokse og vokse, mens indtjeningsevnen på de traditionelle driftsgrene falder.

Hvis ikke landmanden kan tjene penge på sin svineproduktion, og i flere år ikke har sat penge til side til konsolidering og evt. høsttab og nedgang i notering, så giver det ingen mening at poste flere penge i denne urentable driftsgren, siger næstformanden.

Henrik Kuske Schou har selv høstet 30% mindre i vårbyg i forhold til normaludbytte lige som så mange andre, men har til gengæld høstet rimeligt i græs til wraphø. – Jeg klarer mig nok igennem uden at skulle have tørkehjælp, siger næstformanden

– Det er en erhvervsrisiko, at man ikke høster lige meget hvert år, siger Schou, der samtidig henviser til at landbrugene på grund af specialisering mod få typer afgrøder, for lidt humus i jorden og kun en slags husdyr i stalden, har gjort sig meget mere økonomisk sårbare end tidligere. Det er som om, at risikospredning inden for landbruget er et ukendt begreb.

– Det gavner kun meget lidt at fjerne den sidste bastion, hvor landbruget bidrager til samfundsøkonomien – nemlig jordskatten, siger Schou. Han henviser til, at man ved at fjerne af jordskatten, kun vil sætte jordpriserne i vejret, og gøre de kommende generationsskifter endnu mere problematiske. Og vi har brug for at flere unge etablerer sig med landbrug. Det vil gavne både landbruget, samfundet og ikke mindst livet i landdistrikterne, slutter næstformanden.