Nyheder

Åbent brev til fødevareministeren

Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri d. 12. november 2021
Slotsholmsgade 12
1216 København K

Kære Rasmus Prehn,
Chromothripsis er ikke et ord, der ligger lige på tungen, men man bør gøre et forsøg. Det ser nemlig ud til, at chromothripsis kan gøre avanceret behandling af patienter med arvelig sygdom mere vanskelig. Det er alvorligt i sig selv, men det vil muligvis også gøre det nødvendigt at justere planer, som erhvervslivet og staten har for landbruget. Med dette brev vil vi opfordre dig til, på baggrund af ny forståelse af chromothripsis, at lade Danmark arbejde for, at EU Kommissionen i det mindste ikke svækker reguleringen af genmodificerede / genredigerede landbrugsafgrøder. EU Kommissionen afholder offentlig konference om emnet d. 29. november.

Indtil i sommer har chromothripsis været noget, som især har interesseret kræftforskerne. Det betyder nemlig nogle meget udtalte ændringer af genernes struktur, som man kan se i celler i stort set alle former for kræft. Det er i sig selv ikke så nyt, fordi vi ved, at ændringer i gener spiller en vigtig rolle i kræft.

Det nye er, for det første, at chromothripsis ser ud til at sætte blus på den videre udvikling af kræft. For det andet, at chromothripsis fremmer, at kræftcellerne bliver resistente over for kemoterapi, dvs. at et vigtigt led i behandling af kræft bliver uvirksomt (https://www.nature.com/articles/s41586-020-03064-z).
Den tredje nyhed er, at den mest anvendte form for genredigering, CRISPR, i
laboratorieforsøg med celler fra mus, kan udløse chromothripsis
(https://www.nature.com/articles/s41588-021-00838-7).

Det var overraskende, og det har muligvis bidraget til et ellers uforklarligt fald i kursen på aktier i biotekvirksomheder som CRISPR Therapeutics. Det kan nemlig lægge sig i vejen for vores behandling af patienter med flere genetisk-betingede, arvelige sygdomme. Genredigering af stamceller til røde blodlegemer har eksempelvis vist sig ellers at kunne helbrede en vigtig sygdom, nemlig seglcelleanæmi.

Udviklingen af de metoder, som nu kendes som CRISPR, er et betydeligt videnskabeligt og teknologisk fremskridt. Det udløste en Nobelpris for et år siden. Men hvis selve anvendelsen af CRISPR kan udløse ændringer af cellernes DNA struktur, eksempelvis som chromothripsis, og hvis det er rigtigt, at chromothripsis bl.a. kan forårsage kræft, så skal vi kigge vores planer for udvikling af nye former for behandling af genetisk sygdom efter i sømmene.

Der er vigtige forskelle på celler i dyr og i planter. Chromothripsis opstår imidlertid i
forbindelse med celledeling (mitose), som foregår på samme måde i dyr og planter. Man kender da også til chromothripsis i planter (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29564821/), så det må forventes, at genredigering også kan udløse chromothripsis i planter. Skulle det være tilfældet, vil man naturligvis kassere misdannede planter, men uden passende sikkerhedsforanstaltninger, som GMO-lovgivningen sørger for i dag, er det vanskeligt at vide, om mindre iøjnefaldende ændringer i generne, som fremkaldt af genredigering, får planten til at danne proteiner, som er giftige eller i stand til at fremkalde allergi eller kræft i de dyr og mennesker, som spiser dem.

Der skal selvfølgelig være teknologisk udvikling i landbruget, når det stemmer med godt landmandsskab og gode fødevarer. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bør imidlertid overveje om det, vi her i sommer har lært om konsekvenser af genredigering, bør få Danmark til at trække sin støtte til lempelse af nuværende regler for godkendelse af genmodificerede og genredigerede landbrugsafgrøder, dvs. reglerne i EU’s udsætningsdirektiv og deraf følgende dansk lovgivning.

Med venlig hilsen,
Ole Færgeman
Frie Bønder – Levende Land
June Rebekka Bresson
NOAH
Klaus Loehr-Petersen
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Signe Schrøder
Landsforeningen Praktisk Økologi
Rune-Christoffer Dragsdahl
Dansk Vegetarisk Forening
Simon von Siebenthal
Frøsamlerne
Jørgen Martinus
Grøn Hverdag

FN’s Food Systems Summit repræsenterer et skridt tilbage i kampen for bæredygtige, demokratiske, og retfærdige madsystemer

Vores landbrugsjord og vores havmiljø er ikke i god stand. Intensiv dyrkning og brutalt fiskeri forringer frugtbarheden af jorden og af havets økosystemer og fiskebestande. Fiskekvoter og landbrugsjord ejes i dag i høj grad af store selskaber og udenlandske investorer, mens småproducenterne får stadigt sværere vilkår. Samtidig har vores produktion og forbrug af mad i Danmark også konsekvenser i andre lande, når vi importerer mad såvel som foder til den danske produktion.

Pressemeddelelse den 22. september 2021

Torsdag den 23. September afholdes FN’s Food Systems Summit (Topmøde for Fødevaresystemer) i New York. Selvom det er vigtigt at diskutere det globale madsystems fremtid i lyset af både COVID-19 og klimakatastrofen, repræsenterer topmødet et skridt tilbage i kampen for bæredygtige, demokratiske, og retfærdige madsystemer.

Derfor har organisationer som La Via Campesina og World Forum of Fisher People, der repræsenterer mindre madproducenter, samt miljøorganisationer som Friends of the Earth International valgt at boykotte topmødet – og i Forum for Madsuverænitet vil vi gerne understrege vores fulde opbakning til denne beslutning.

Topmødet er udemokratisk. Trods initiativtagernes påstand om at have inddraget civilsamfundet, er dette bare symbolsnak. Selv om det er et FN topmøde, er det organiseret af World Economic Forum, en interesseorganisation for private virksomheder, og ikke af FN’s Food and Agriculture Organisation (FAO), som tidligere topmøder. Både den nuværende og to tidligere FN-rapportører for retten til mad har kritiseret topmødets organisering for ikke at bygge på erfaringerne og strukturen for tidligere topmøder.

Selvom småbønder brødføder størstedelen af verdens befolkning, er de kun symbolsk blevet inviteret med til at udvikle de forslag, der vil blive diskuteret på topmødet. I stedet er det store private virksomheder inden for agroindustrien, som er inviteret og får lov til at sætte dagsordenen for fremtidens madsystemer. Det er udemokratisk og illegitimt, og derfor har 550 sociale bevægelser og civilsamfundsorganisationer boykottet topmødet og hele processen frem til topmødet.

Med store virksomheder som hovedaktører vil topmødet ikke kunne bidrage til de løsninger, vi skal bruge for at håndtere klima-, biodiversitets-, og fødevarekrisen. I stedet vil det prioritere vækst og teknologiske lappeløsninger, der vil fortsætte en destruktiv ‘business as usual’. Men det er ikke sådan vi løser klimakrisen – vi har brug for strukturelle ændringer, som adresserer den globale ulighed og det indutrialiserede landbrug og fiskeris overproduktion af animalske fødevarer, der underminerer mulighederne for at sikre sund og tilstrækkelig mad til hele klodens befolkning, og som er grunden til, at den globale produktion er blevet så skadelig for naturen og klimaet.

Forum For Madsuverænitet kæmper for et retfærdigt madsystem og et opgør med det nuværende fødevaresystems magtstrukturer i den globale politiske økonomi. Madsuverænitet handler om befolkningers ret til selv at bestemme over deres mad og politikker vedrørende ejerskab til jord samt produktion og distribution af mad, med målet om at sikre tilstrækkelig, sund, og kulturelt passende mad produceret på bæredygtig vis. Småbønder og småfiskere spiller en central rolle i et bæredygtigt og retfærdigt madsystem overalt på kloden.

Madsuverænitet er lige så relevant i Danmark som i resten af verden. Også i Danmark dominerer det industrialiserede landbrug og fiskeri og deres følgevirksomheder både landskabet, havet og udbuddet af den mad, vi kan spise. Dette understøttes af politikker, der vedtages i Folketinget, og som fremskynder udviklingen hen imod stadig færre og større landbrug og fiskerifartøjer.

Vi skal lytte til de folk, som rent faktisk brødføder verden – det er deres stemme der bør tælle, ikke de store virksomheders.

Underskrivere:
Det Fælles Bedste
Frie Bønder – Levende Land
Global Aktion
Levende Hav
NOAH
PUGAD

Yderligere læsning:
Debatindlæg på Al Jazeera af Elizabeth Mpofu, Økologisk bonde fra Zimbabwe og Edgardo Garcia, Bondeleder fra Nicaraguanske Landarbejderes Forening: Here is why we are boycotting the UN Food Systems Summit.

Madsuverænitet – Hvem skal bestemme over vores mad? En publikation fra Forum for madsuverænitet, April 2017

Støtteerklæring til Stiig Markager

Pressemeddelelse

København, 8. juni 2021 – Seks organisationer bakker op om professor Stiig Markager, som tirsdag morgen skal møde op i Retten i Hillerød, fordi Bæredygtigt Landbrug har anlagt en injuriesag mod ham for ellers veldokumenterede udtalelser om kvælstofudledning fra landbruget i 2019.

Stiig Markager er stævnet for to forhold: At sige 1) at udledningerne af kvælstof fra landbruget har været stigende siden 2010 med 700 tons om året og 2) at ca. 40 % af det kvælstof, som tilføres markerne, ender ude i miljøet. 

Begge udsagn er der forskningsmæssigt belæg for, og der er ingen tvivl om, at det industrielle landbrugs store udledninger af kvælstof påvirker vandmiljø, biodiversitet og klima i voldsom negativ retning.

NOAH, Frie Bønder – Levende Land, Global Aktion, Dansk Vegetarisk Forening, Den Grønne Studenterbevægelse og Greenpeace står derfor bag Stiig Markager i dette søgsmål og bakker op om hans ret til at ytre sig frit som forsker, hvilket han i øvrigt gør med stor saglighed.

De seks organisationer skriver i en fælles støttemeddelelse:

– Det er forkasteligt, at en af landbrugets store lobbyorganisationer på denne måde forsøger at lukke munden på en forsker og skræmme ham fra at deltage i den offentlige debat. Hvis vi skal i mål med en grøn omstilling af landbruget, kan det ikke nytte, at debatten domineres og dikteres af særlige interessegrupper med mange ressourcer.

Tonny Klinch Hansen, formand for Frie Bønder – Levende Land, foreningen for de mindre og naturvenlige landbrug, udtaler:

– Frie Bønder – Levende Land tager skarpt afstand fra Bæredygtigt Landbrugs påstand om, at Bæredygtigt Landbrug repræsenterer dansk landbrug. Det gør Bæredygtigt Landbrug heldigvis ikke. Vi er enige med Stiig Markagers kollegaer i, at stævningen af Markager formentlig har til formål at skræmme universiteternes forskere fra offentligt at diskutere deres forskning, medmindre den støtter erhvervslivets eller andre magtfulde aktørers interesser. Et sådant misbrug af retssystemet betegnes ‘Strategic Lawsuit against Public Participation’ (SLAPP). I sin afgørelse vil Retten i Hillerød forhåbentlig gøre det klart, at sager af denne art mod journalister og forskere, i dette tilfælde Bæredygtigt Landbrugs stævning af Stiig Markager, ikke hører hjemme i dansk ret.

Bente Hessellund Andersen, ansvarlig for NOAHs arbejde med jordbrugets klimapåvirkning, udtaler: 

– Stiig Markager har påpeget, at man sagtens kan få det til at se ud som om, det går den rigtige vej, hvis man tager udgangspunkt i 1990 før gennemførelsen af en række vandmiljøplaner. Hvis man derimod tager udgangspunkt i 2011, hvor kvælstofudledningerne var mindst, viser det sig, at udledningerne er steget støt siden. Med vandmiljøplanerne blev der gennemført en gradvis nedsættelse af de tilladte normer for tilførsel af kvælstof til afgrøderne, og det havde den positive effekt, at der var mindre overskydende kvælstof, der endte i vandmiljøet og naturen. De sidste 10 år er den positive udvikling vendt, og undervejs er det igen blevet tilladt at tilføre mere kvælstof til afgrøderne. I denne retssag ser vi en stor lobbyorganisation forsøge at true en forsker, der gennemhuller fortællingen om, at landbruget har stået for store reduktioner i udledningen af kvælstof. 

Helene Meden Hansen, landbrugspolitisk rådgiver for Greenpeace, udtaler: 

– Vi kan ikke lade dele af landbrugserhvervet true sig til tavshed på bekostning af naturen og miljøet i vores farvande. Overalt i Danmark gisper vores fjorde og indre farvande under landbrugets massive kvælstofudledninger. Flere steder er havbunden helt død. Stævningen af Stiig Markager er en del af en meget bekymrende tendens, der foregår i USA og hele Europa, hvor erhvervsinteresser bruger retssager strategisk til at forsøge at lukke munden på kritiske journalister, forskere og miljøorganisationer.    

For yderligere information kontakt:
NOAH: Bente Hessellund – bente@noah.dk, 29294527
Frie Bønder – Levende Land: Formand Tonny Klinch Hansen – skovdal@profibermail.dk, 75861486
Greenpeace: Helene Meden Hansen – helene.hansen@greenpeace.org, 28340854

organisationer

Høringssvar vedrørende EU-Kommissionens undersøgelse af deregulering af nye genom-teknikker

Frie Bønder – Levende Land er sammen med NOAH, Dansk Vegetarisk Forening og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug medunderskrivere på dette høringssvar vedr. nye genom-teknikker som EU-Kommissionen for øjeblikket afsøger muligheden for at deregulere fra GMO-lovgivning.

Vi ser med bekymring på udviklingen, hvis vores regering og myndigheder aktivt arbejder for,
eller passivt ser til, at GMO-teknikker (NGT), som kan ændre organismers arvemateriale,
bliver dereguleret fra GMO-lovgivning, således at det muligvis opnår en status som
non-gmo-metoder. Da de nye NGT reelt er GMO-metoder, med samme karakteristika – ikke
mindst i forhold til risici – er forslaget ikke videnskabeligt og juridisk forankret. Vi beder om,
at Danmark tager afstand fra disse forsøg
.”

Læs hele høringssvaret her.

Debat: Regeringens landbrugsudspil svigter de unge

Af Tonny Hansen, Ole Færgeman, Anne Rehder, medlemmer af bestyrelsen

Indlægget er bragt på maskinbladet.dk

Forleden præsenterede regeringen sit længe ventede udspil til en klimaplan for landbruget med brask og bram. Det rummer da også flere gode elementer, men ret beset svigter udspillet os alle, især de unge.

Regeringen foreslår ganske vist at bruge en del af EU’s landbrugsstøtte til en etableringsordning på 129 mio. kr. årligt til hjælp til yngre landmænd under 40 år, som kan modtage et engangsbeløb på maks. 745.000 kr. til at etablere sig. Problemet for de unge, som vil have ben under eget bord, er imidlertid, at bedrifterne er blevet så store og så dyre, at der her er tale om småpenge. 

En ordentligt finansieret statslig jordbrugsfond kunne være med til at løse netop det problem. En jordbrugsfond kunne opkøbe og udstykke store bedrifter til mindre bæredygtige bedrifter og samtidig skabe flere arbejdspladser. Den løsning er imidlertid ikke omtalt med et eneste ord i udspillet, selvom en detaljeret udformning af en sådan fond så sent som i 2001 blev udarbejdet af netop en socialdemokratisk regering. For halvandet år siden fremlagde Frie Bønder Levende Land sammen med andre organisationer en opdateret version af forslaget. I vores version indgik en grundkapital på 1 mia. kroner.

Der er i regeringens udspil heller ikke et ord om uddannelse af unge landmænd i andet end konventionelt landbrug. Alle danske landbrugsskoler, herunder de få økologiske, skal i dag i henhold til bekendtgørelsen undervise i landbrug baseret på anvendelse af pesticider og kunstgødning. Unge der vil lære om fremtidens klimavenlige regenerative landbrugsformer, må søge til udlandet.

Regeringen svigter ikke blot de unge, som trods vanskeligheder forsøger at skabe et nyt klimaansvarligt dansk landbrug. Regeringen svigter også de langt flere unge og børn, som med rette frygter for deres fremtid i en verden på vej til 3 eller 4 graders global opvarmning. 

De 4 ministre, som præsenterede udspillet, er alle så kvikke og oplyste, at alt dette ved de godt. De er endvidere alle på det rene med, at de og vi alle systematisk undervurderer vores udledninger af drivhusgas. Det er jo derfor, at det går langt hurtigere med klimaforandringer, end vi har forventet. 

Vi undgår eksempelvis at medregne den internationale skibsfarts og flyindustris bidrag til global opvarmning, og ikke mindst i diskussioner om landbruget snyder vi så vandet driver. Vi fastholder forestillingen om biobrændslernes klimaneutralitet, selvom vi ved, at den er falsk. Hvis CO2 frigjort ved forbrænding af træ i det hele taget indgår i nye træer ved fotosyntese, sker det så langsomt, at det er stort set ligegyldigt. 

Hertil kommer, at medregnede vi det kulstof, som kunne være bundet i den skov eller savanne, som nu er brasiliansk landbrugsjord til fremstilling af soja til danske svin, ville svinenes klimaeffekt være dobbelt så stor. Den beregning videreformidlede Frie Bønder Levende Land i Altinget sidste efterår.

Og, som om det ikke er nok, og som fornylig påpeget af Greenpeace, ville metan, bl.a. fra drøvtyggere, have mere end dobbelt så stor klimaeffekt, hvis man valgte en relevant tidshorisont på 20 år fremfor, som vi gør det nu, 100 år. Det skyldes metans relativt korte opholdstid i atmosfæren (8-9 år). 

Den animalske dyreproduktions påvirkning af klimaet er således langt større end den i forvejen meget store påvirkning, som vi almindeligvis regner med. Regeringen er naturligvis fortrolig med disse forhold, og regeringen er under alle omstændigheder fuldstændig på det rene med, at den danske produktion af køer og grise skal mindst halveres, hvis et rettidigt dansk bidrag til arbejdet med at forhindre klimakatastrofen skal tages alvorligt. 

Regeringen ved også godt, at lækageargumentet om ”at produktionen flytter til udlandet, hvor man ikke er så dygtig som vi er i Danmark” er falsk. De store producenter af svinekød i Tyskland, Holland og USA er lige så dygtige som de danske. Og verden udenfor Danmark står ikke stille. Svineproducenter i andre lande arbejder også for at reducere klimatruslen, hvorved lækageargumentet svækkes yderligere.

Alt dette ved regeringen godt, og vel skal Staten hjælpe landbruget og andre erhverv, men Staten er til for os alle sammen. Hvorfor bringer regeringen ikke de midler i spil, som reelt kan hjælpe unge landmænd til at få ben under eget bord? Hvorfor satser regeringen ikke på at støtte de unge, der skal skabe fremtidens klimaansvarlige landbrug, når halvdelen af de danske landmænd indenfor de næste ti år skal på pension? Og, mest alvorligt, hvorfor vil regeringen ikke foreslå Folketinget de indgreb, som kunne vise verden og Danmarks børn og unge, hvordan et landbrug reelt kan nedbringe sin klimapåvirkning? Hvorfor har regeringen ikke kunnet tage sig mere sammen? For alles skyld, ikke mindst de unges. 

Det er afgørende for dansk landbrugs fremtid, for klimaet og for os alle, at unge landmænd og klimaansvarlige landbrugsformer står centralt, når den endelige klimaplan for landbruget skal forhandles på plads i Folketinget.

Links

https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/forening-beregninger-af-landbrugets-drivhusgasudledning-traenger-til-revision

https://www.greenpeace.org/denmark/div/danmarks-koer-og-svin-er-tikkende-metan-bombe-under-landbrugets-klimaaftryk/