Nyheder

Frie Bønder til demonstration mod flere svin

Svinefabrik_Nejtak

Torsdag d. 30. august deltog Frie Bønder – Levende Land sammen med mere end 300 andre miljøbevidste borgere i en demonstration mod den danske svineindustri og Folketingets manglende vilje til at regulere denne i en mere miljøvenlig retning. Demonstrationen var et fælles initiativ fra miljøforeningen Tuse Næs, NOAH Friends of The Earth Denmark, Afrika Kontakt, Bevar De Forhadte Vandløb, Greenpeace, Klimakollektivet, Dansk Vegetar Forening, Levende Hav, Verdens Skove, Jungshoved Miljøgruppe, Dyrenes Alliance og naturligvis Frie Bønder – Levende Land selv.

Bestyrelsesmedlem Ole Færgeman repræsenterede Frie Bønder – Levende Land med denne fine tale:

Hvad kan vi undvære og hvad har vi brug for?

Ingen lande tillader så mange svin pr. indbygger som vi gør i Danmark.  Hvis vi alle befandt os her i Københavns gader sammen med årets svineproduktion, ville der stå 5 svin, hver på 80 kg, mellem dig og det næste menneske.

Den enorme svineproduktion er ikke nødvendig. Vi kan undvære den. Danmarks økonomi kan undvære den, Danmarks bedste landmænd kan undvære den, vores køkken, maver og helbred kan undvære den, Danmarks jord og Danmarks natur kan undvære den, og dyrene kan i den grad undvære den.

Ikke mindst kan klimaet undvære den. Landbrugets ledere siger, at ingen kunne forudse eller forberede sig på den lange tørke her i sommer. Men alle ved jo, at tørken i Danmark og skovbrandene i Sverige skyldes opvarmning af hele planeten. Og alle ved, at vi for længst blev klar over, at det ville ske.

Men i januar i år sagde Miljø- og fødevareministeren minsandten – det var dengang det var Esben Lunde Larsen – at han gerne så en fordobling af den danske svineproduktion, fra mere end 30 millioner svin om året til mere end 60 millioner svin om året.

Så bliver der 10 slagtesvin mellem dig og det næste menneske her i gaderne.

De 30 millioner flere svin vil øge udledningen af drivhusgasser med 9 millioner tons! Det er 16% af Danmarks nuværende udledning af drivhusgasser.

Og det i en tid, hvor intet er mere vigtigt end at nedbringe udledning af drivhusgasser. Industriel svineproduktion er ”bad news” for vores børn og vores børnebørn!

Der er brug for et mere opfindsomt og et mere anstændigt landbrug end det vi kender i dag. Vi skal have mange små, moderne, og langt mere alsidige landbrug, for min skyld gerne med nogle grise, som har det godt.

Der er brug for mange flere, veluddannede unge mennesker fra både land og by.

Der er brug for, at de mange penge, som politikerne bevilger til industrilandbrug, og dermed til naturødelæggelse og klimaforandringer, i stedet går til landmænd, som passer på jorden, på dyrene, på naturen og på os.   

Det kan godt lade sig gøre, men danske regeringer har valgt netop ikke at udnytte de muligheder for støtte til små, anstændige landbrug, som vi har som medlem af EU, den Europæiske Union. Det er hverken landmænd eller Danmark tjent med.

I den diskussion om landbrug, som foregår i bygningen bag ved os, har vi brug for langt mere ærlighed og langt større alvor.

Der er fremtid i anstændige små landbrug. Industrilandbrugets tid er forbi.

Tak fordi I lyttede.

Læs også Ole Færgemans og formand, Hans Jørgen Nygaards debatindlæg i Jyllandsposten d. 27.08.2018 om øget svineproduktion og drivhusgasser HER.

Frie Bønder mødte MF Christian Poll på Vester Hedegaard

DSC_1875
Formand for Frie Bønder – Levende Land, Hans Jørgen Nygaard, og medlem af Folketinget, Christian Poll starter Vester Hedegaards mølle.

I dag d. 29. august mødtes Frie Bønder – Levende Land med Alternativets medlem af Folketinget og Miljø- og Fødevareudvalget, Christian Poll, samt en gruppe nordjyske medlemmer af Alternativet på Vester Hedegaard ved Pandrup. Formålet var at debattere landbrugspolitik med udgangspunkt i et lille økologisk land- og skovbrug med egen specialproduktion.

Frie Bønder er overvejende positive overfor Alternativets nye landbrugsudspil med vægt på mindre og mere diverse enheder, større risikospredning og mere økologi og ville gerne give vores input til, hvordan landbrugspolitikken kan blive endnu skarpere.

Samtalen kom vidt omkring og handlede blandt andet om, hvorfor en strukturændring i landbruget er tvingende nødvendig, hvis landbruget skal kunne hænge sammen økonomisk og samtidig være en værdifuld medspiller i en grøn omstilling. Landbruget er et erhverv, som er stærkt påvirkeligt af klimaforandringerne, og derfor er det vigtigt, at erhvervet selv er med i den grønne omstilling. Årets tørke og sidste års store regnmængder med deraf følgende påvirkninger blev selvfølgelig dermed udgangspunkt for debatten.

Alt i alt var det en spændende dag, og Frie Bønder – Levende Land siger tak til Christian Poll og Alternativet for at ville mødes med os.

Frie Bønder: Fjernelse af jordskat gavner ikke landbruget

dominik-martin-675-unsplash

Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarers formand Martin Merrilds har stillet forslag til regeringen om at fjerne jordskatterne for at hjælpe landmænd, der er ramt af tørken i sommeren 2018. Det er ikke alle landmænd, der støtter forslaget. I Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land frygter vi negative konsekvenser for både eksisterende og kommende landmænd.

I Danmark har vi en god tradition for at hjælpe borgere i nød, uanset om man bliver syg, invalid, hjemløs eller arbejdsløs, siger foreningens næstformand, agrarøkonom Henrik Kuske Schou fra Tureby. Men hvorfor skal alle landmænd have lige meget i hjælp – uanset om de har lidt et tab eller ikke, spørger næstformanden retorisk. Han er samtidig bekymret for, at gælden i landbruget bare får lov til at vokse og vokse, mens indtjeningsevnen på de traditionelle driftsgrene falder.

Hvis ikke landmanden kan tjene penge på sin svineproduktion, og i flere år ikke har sat penge til side til konsolidering og evt. høsttab og nedgang i notering, så giver det ingen mening at poste flere penge i denne urentable driftsgren, siger næstformanden.

Henrik Kuske Schou har selv høstet 30% mindre i vårbyg i forhold til normaludbytte lige som så mange andre, men har til gengæld høstet rimeligt i græs til wraphø. – Jeg klarer mig nok igennem uden at skulle have tørkehjælp, siger næstformanden

– Det er en erhvervsrisiko, at man ikke høster lige meget hvert år, siger Schou, der samtidig henviser til at landbrugene på grund af specialisering mod få typer afgrøder, for lidt humus i jorden og kun en slags husdyr i stalden, har gjort sig meget mere økonomisk sårbare end tidligere. Det er som om, at risikospredning inden for landbruget er et ukendt begreb.

– Det gavner kun meget lidt at fjerne den sidste bastion, hvor landbruget bidrager til samfundsøkonomien – nemlig jordskatten, siger Schou. Han henviser til, at man ved at fjerne af jordskatten, kun vil sætte jordpriserne i vejret, og gøre de kommende generationsskifter endnu mere problematiske. Og vi har brug for at flere unge etablerer sig med landbrug. Det vil gavne både landbruget, samfundet og ikke mindst livet i landdistrikterne, slutter næstformanden.