Nyheder

Online podcast workshop – reclaim the soil

Som et led i projektet Madsuverænitet i Praksis har medlemmer af Frie Bønder, og andre der er interesserede i at fortælle levende lydhistorier om små-skala jordbrug, nu en unik mulighed for at deltage i en online podcast workshop.

På workshoppen vil blive gennemgået hele processen fra idégenerering, historiefortælling, optagelse, redigering til promovering, så I bedst muligt når ud i verden med jeres budskaber. Workshoppen vil finde sted online onsdage den 25. november, 2. december og den 9. december i tidsrummet 16.30-18.30.

Workshoppen vil afvikles af Chloé Trieu, der også står bag en række podcast produceret for NOAH og Frie Bønder – Levende Land: https://reclaimthesoil.org/#podcast 

Workshoppen vil foregå på engelsk, da Chloé er fra Frankrig, men hun har også mulighed for at forklare på dansk.

Der vil være en smule hjemmearbejde mellem workshoppen, så I har lydindhold til jeres arbejde på selve workshoppen. Der vil desuden være en kort introduktionstutorial, der sendes ud inden selve workshoppen. 

Deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig – skriv hurtigst muligt til mads@noah.dk

Udvidelse af slagtepræmieordning bør også komme små besætninger til gode

Regeringen har fundet 65 mio. kr. til at øge slagtepræmieordningen med. Det betyder mere støtte til kvægholdere for at sikre en rimelig indtjening i et presset marked.

Alle besætninger skal kunne få adgang til slagtepræmieordningen. Her Formand Tonny Klinch Hansen med sine kvæg

Desværre fastholdes kravet om at besætninger, der leverer 5 eller færre dyr, ikke kan modtage slagtepræmie. Frie Bønder mener, at dette er konkurrenceforvridende og et udtryk for unfair vilkår, da den økonomiske støtte udelukkende vil komme store kvægholdere til gode. Vi mener at alle besætninger, uanset størrelse, skal kunne drage nytte af slagtepræmieordningen.

I udvidelsen af ordningen fastholdes også kravet om en minimumsvægt på 160 kg, og at dyrene skal slagtes inden for 16 måneder for kvier og 30 måneder for tyre og stude. Det gør det vanskeligt for mindre kvægholdere med græssende dyr, der ikke både kan holde kravet om alder og vægt, da dyr på græs ikke vokser så stærkt som dyr på stald med daglig tildeling af kraftfoder. Ofte vil tyre og stude på græs være omkring 2 år inden normal slagtevægt opnås. Minimumsvægten bør i stedet nedjusteres til 130 kg, hvilket også vil fremme kvægholdernes interesse for små kvægracer, som bedre end de store racer kan afgræsse marginaljordene.

Hvis Regeringen fortsat ønsker at bruge afgræsning med kvæg til at bidrage til større biodiversitet, må det derfor sikres at mindre alle kvægholdere også får lige adgang til slagtepræmie, og de rigide krav til  alder og vægt sløjfes.

Forebyggelse af nye smitsomme sygdomme skal integreres i landbrugspolitikken

Midt under en stigende spredning af Covid-19 smitte, råber flere aktører nu op omkring sammenhængen mellem industrielle husdyrproduktioner og risikoen for at nye smitsomme sygdomme opstår og spredes. Denne pointe fremførte Frie Bønder tilbage i april i et indlæg i Altinget.

Nu har Cindie Ørnstrup og Bente Hessellund Andersen fra Miljøbevægelsen NOAH, med henvisning til bl.a. Frie Bønders indlæg, formuleret et grundigt og velargumenteret indspark i den vigtige debat, som er offentliggjort på Altinget. Her påpeger de bl.a. “at opdrættede dyr nu næsten er genetisk identiske, så en virus let kan sprede sig fra dyr til dyr uden at støde på genetiske varianter, der kan stoppe den.”. I denne spredning imellem genetisk identiske individer som er samlet på meget lidt plads kan en virus ligeledes gennemgå flere mutationer, hvilket er særdeles bekymrende. Hvis beslutningstagere vil forebygge nye smitsomme sygdomme, bliver de derfor nødt til at forholde sig til landets industrielle husdyrproduktion.

Dansk Vegetarisk Forening har med samme mål for øje oprettet en underskriftindsamling,for at få politikerne på Christiansborg til at indføre en ny procedure, hvor alle relevante lovforslag indenfor sundhed, miljø, klima, landbrug og fødevarer vurderes i forhold til, om de mindsker risikoen for fremtidige epidemier eller kan øge denne risiko.”

Vi opfordrer alle til at bakke op om og være med til at udbrede kendskabet til disse relevante forhold omkring landbruget og risikoen for nye globale pandemier. Det kan du gøre ved at dele indlæg og artikler, som skaber opmærksomhed omkring dette og naturligvis sætte dit navn på underskriftindsamlingen.

Alvorlige mangler i EU-kommissionens Farm to Fork strategi

I maj 2020 udgav EU-kommissionen strategien ‘Farm to Fork’ (Fra gård til gaffel), hvis sigte er en mere bæredygtig fødevareproduktion. Strategien indeholder en række gode forslag som eksempelvis øgning af økologisk landbrug, reduktion af overgødskning og bedre dyrevelfærd. Men på trods af de gode takter, så er der også alvorlig mangler i strategien. 

Læs resten “Alvorlige mangler i EU-kommissionens Farm to Fork strategi”

Svinesektorens udledninger af drivhusgasser

DSC_5761tilwebsideAf Ole Færgeman, medlem af bestyrelsen

I et indlæg i Altinget Fødevarer viser FBLL, at tal fra Landbrug & Fødevarer (L&F) og tal fra World Resources Institute (WRI) tilsammen betyder, at den danske svinesektor udleder 26,5 millioner tons drivhusgasser om året. Det er to en halv gange så meget drivhusgas, som Landbrugsstyrelsen regner med, at hele landbruget udleder, og FBLLs indlæg burde derfor få regeringen til revidere sin måde at beregne landets drivhusgasudledninger på. Både regeringen og L&F har imidlertid efterhånden brugt meget lavere estimater (50 millioner tons fra hele Danmark, heraf ca. 10 millioner fra landbruget) så mange gange, at det kan være vanskeligt at indrømme behovet for en revision.

Læs resten “Svinesektorens udledninger af drivhusgasser”