Nyheder

Velkommen til den nye minister!

Frie Bønder byder den nye minister for landbrug, fødevarer og fiskeri velkommen! Nedenstående brev blev sendt til ministeren d. 6. december.

Kære Rasmus Prehn,

Velkommen i den varme stol. Frie Bønder Levende Land vil gerne ønske dig tillykke som ny Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri. Vi er den lille forening af husmænd, som i 2003 valgte at stå udenfor det, som nu hedder Landbrug & Fødevarer.

Vi har udtrykt for vores delvise forståelse af myndighedernes håndtering af minksagen (https://landbrugsavisen.dk/avis/hvor-meget-skal-danskerne-betale-minkskandalen), og vi vil især meget gerne bidrage til diskussionen om udmøntning af den nye fælleseuropæiske landbrugspolitik, dvs. en diskussion af den danske nationale strategi for næste CAP periode, som på EU niveau stort set nu er forhandlet færdig.

Ministerrådet og Parlamentet ser imidlertid ud til at have underkendt de endda ikke særligt høje ambitioner for natur og klima, som lå i Kommissionens udspil fra 2018 og i Ursula von der Leyens stort anlagte grønne principprogram, European Green Deal og de to underprogrammer om biodiversitet (EU Biodiversity Strategy) og fødevarer (Farm to Fork).

Danske og europæiske miljøorganisationer har eksempelvis påpeget, at Ministerrådets forslag om, at øremærke 20% af hektarstøtten til grønne tiltag (eco-schemes) faktisk er en reduktion af de 30%, som er øremærket under den nuværende ordning. Og ingen af EUs tre instanser har turdet røre ved den enorme husdyrproduktion, som er hovedkilden til landbrugets store udledning af drivhusgas, et emne vi fornylig har drøftet med Mogens Jensen og Dan Jørgensen (https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/aktoerer-inddrag-landbrugets-faktiske-udledninger-af-drivhusgasser-i-klimaforhandlinger).

Et enkelt lyspunkt for både store og små landmænd er, at Parlamentet, i kraft af parlamentsmedlem Asger Christensens indsats, støtter Økologisk Landsforenings bruttoarealmodel, som tillader landmanden at prioritere træer og anden natur i marken uden at miste støtten.

Men ellers er det småt med støtten til de små. Ganske vist er der fortsat mulighed for omfordeling af hektarstøtten fra store til små landbrug, men både Parlament og Ministerråd har ønsket, at denne ordning fortsat er frivillig. I Danmark afviste Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i 2016 således et forslag fra Frie Bønder Levende Land om, at han burde benytte sin ret til at meddele Kommissionen, at Danmark ville omfordele en del af den direkte støtte til små landmænd.

Den nye minister (2. fra venstre) på landbrugsbesøg. Foto: Twitter @RasmusPrehn

Og ganske vist er der fortsat mulighed for at lægge et loft over støtten til de meget store landbrug, men om Danmark vælger den mulighed til er også usandsynligt. Indtil videre har ejerne af de store landbrug stort set afgjort hvilke synspunkter, Axelborgs lobbyister skal fremme på Christiansborg, for nu at sige det som det er.

En vigtig side af den nye CAP er imidlertid, at den nærmere udmøntning af landbrugspolitikken lægges ud til medlemsstaterne. De skal som bekendt hver især udarbejde nationale strategier for deres version af den fælleseuropæiske landbrugspolitik.

Hvis ikke resultatet af de mange års forhandlinger skal være business-as-usual, hvor de store agroindustrielle interesser trumfer alle andre hensyn, bør vi i Danmark være villige til at drøfte, hvorledes vi udnytter en fortsat god mulighed for at omstille landbruget til godt landmandsskab, til liv i de danske landdistrikter og til et seriøst dansk bidrag til løsning af planetens enorme klimaudfordringer.

Frie Bønder – Levende Land vil meget gerne bidrage til den diskussion.

Med venlig hilsen,

Tonny Klinch Hansen

Formand, FBLL

Debat: Hvor meget skal danskerne betale for minkskandalen?

Debatindlæg bragt på maskinbladet.dk d. 27.11.2020

Af Tonny Klinch Hansen, formand Frie Bønder – Levende Land

Formanden for Frie Bønder – Levende Land mener ikke den danske befolkning er tjent med at forgylde et økonomisk trængt erhverv midt i en global økonomisk krise.

Mink-sagen har på mange måder været et ulykkeligt forløb. Et erhverv har måttet se sig afviklet på en brutal måde, og for mange ser fremtiden usikker ud. Det ændrer dog ikke på, at det var på høje tid, da regeringen den 4. november beordrede aflivning af alle cirka 16 millioner danske mink. En produktion, som allerhøjst skulle have været en niche, men havde udviklet sig til verdens største. Produktion af mink er af mange gode grunde allerede forbudt i mange lande.

Fagligt set burde beslutningen om aflivning være truffet langt tidligere, så det kunne være foregået stille og roligt, med mindre risiko for økonomi og grundvand, og i henhold til en klar politik for husdyrhold. Det er fordi vi i mange år har vidst, at intensiv produktion af mink, fjerkræ og svin skaber gode betingelser for fremkomst eller forværring af alvorlige zoonoser som svineinfluenza og COVID-19. Således var rettidig omhu for længst blevet umulig d. 4. november, og den principielt ansvarlige beslutning om at aflive alle mink for bl.a. at forhindre mutationer af SARS CoV 2 blev desværre skæmmet af at den fornødne lovhjemmel for beslutningen først blev tilvejebragt efter aflivning var igangsat.

Det har i sagens natur gjort processen mere ulykkelig for de involverede parter end den kunne have været, havde myndighederne udvist rettidig omhu. Dette bør dog ikke aflede fokus fra, at det var den rette beslutning at træffe, da minkproduktionen satte hele befolkningens sundhed på spil. Vi kan derfor på ingen måde tilslutte os oppositionens og visse landbrugsorganisationers forsøg på at udnytte sagen til egen politiske eller økonomiske vinding .

Nedgang siden 2013

Regeringens befaling rammer minkavlerne forskelligt, fordi de som landmænd har drevet deres virksomheder forskelligt. Overordnet set har branchen dog siden 2013 oplevet markant nedgang. Kompensationen vil derfor være en ulykke for nogle men en gylden redningsplanke for flere. Den danske befolkning er ikke tjent med at betale for at forgylde et økonomisk trængt, for ikke at sige ødelagt, erhverv midt i en global økonomisk krise. Derfor bør kompensation afspejle erhvervets økonomiske status gennem flere år og ikke priserne helt tilbage fra 2013.

Det bliver ikke nemt for myndighederne at afgøre de enkelte kompensationer. Men vi ved, at det ikke bliver billigt for statskassen og det bør give anledning til at stille krav til andre sårbare intensive husdyrproduktioner, såsom vores store svineproduktion. Det vil få større økonomiske konsekvenser, hvis den rammes i samme omfang som minksektoren, selvom også den side af sagen er til at overskue.

De store husdyrproducenter bør som minimum være forpligtede til at indgå i egnede forsikringsordninger, så det ikke er den danske befolkning, der betaler for gildet når konsekvenserne rammer.

Ingen minister-anerkendelse af de faktisk udledninger fra svineproduktionen

I august sendte repræsentanter fra Frie Bønder – Levende Land, Det Fælles Bedste, Global Aktion, Den Grønne Studenterbevægelse, NOAH – Friends of the Earth Denmark og Dansk Vegetarisk Forening i fællesskab et brev til ministrene med ansvaret for hhv. landbrug og klima. Her blev ministrene gjort opmærksom på at nye udregning for den danske svineproduktions klimabelastning viser at den “ikke alene er langt større end de officielle tal for landbrugets samlede udledning. Den er også større end de 22,7 millioner tons, som Danmark i 2030 maksimalt må udlede, hvis regeringens klimaplaner skal realiseres.”

Se kildebilledet
Foto: Madkulturen.dk

Vi har nu modtaget svar på henvendelsen fra ministrene. Desværre kan vi konstatere, at det ikke forholder sig til den centrale pointe, nemlig at de udregninger for udledninger i forbindelse svineproduktionen i Danmark ikke afspejler de faktiske udledninger. I stedet anvender ministrene de sædvanlige argumenter om “at den globale efterspørgsel efter kød- og mælkeprodukter fortsat er stigende. Det betyder, at en reduktion af produktionen i Danmark sandsynligvis vil føre til en øget og potentielt mindre klimaeffektiv produktion i andre lande.

Dermed afspores diskussionen om en reel omlægning af landbruget endnu engang med et argument, som efterhånden er tilbagevist så mange gange, at selv snart ministrene burde finde på noget bedre.

Online podcast workshop – reclaim the soil

Som et led i projektet Madsuverænitet i Praksis har medlemmer af Frie Bønder, og andre der er interesserede i at fortælle levende lydhistorier om små-skala jordbrug, nu en unik mulighed for at deltage i en online podcast workshop.

På workshoppen vil blive gennemgået hele processen fra idégenerering, historiefortælling, optagelse, redigering til promovering, så I bedst muligt når ud i verden med jeres budskaber. Workshoppen vil finde sted online onsdage den 25. november, 2. december og den 9. december i tidsrummet 16.30-18.30.

Workshoppen vil afvikles af Chloé Trieu, der også står bag en række podcast produceret for NOAH og Frie Bønder – Levende Land: https://reclaimthesoil.org/#podcast 

Workshoppen vil foregå på engelsk, da Chloé er fra Frankrig, men hun har også mulighed for at forklare på dansk.

Der vil være en smule hjemmearbejde mellem workshoppen, så I har lydindhold til jeres arbejde på selve workshoppen. Der vil desuden være en kort introduktionstutorial, der sendes ud inden selve workshoppen. 

Deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig – skriv hurtigst muligt til mads@noah.dk

Udvidelse af slagtepræmieordning bør også komme små besætninger til gode

Regeringen har fundet 65 mio. kr. til at øge slagtepræmieordningen med. Det betyder mere støtte til kvægholdere for at sikre en rimelig indtjening i et presset marked.

Alle besætninger skal kunne få adgang til slagtepræmieordningen. Her Formand Tonny Klinch Hansen med sine kvæg

Desværre fastholdes kravet om at besætninger, der leverer 5 eller færre dyr, ikke kan modtage slagtepræmie. Frie Bønder mener, at dette er konkurrenceforvridende og et udtryk for unfair vilkår, da den økonomiske støtte udelukkende vil komme store kvægholdere til gode. Vi mener at alle besætninger, uanset størrelse, skal kunne drage nytte af slagtepræmieordningen.

I udvidelsen af ordningen fastholdes også kravet om en minimumsvægt på 160 kg, og at dyrene skal slagtes inden for 16 måneder for kvier og 30 måneder for tyre og stude. Det gør det vanskeligt for mindre kvægholdere med græssende dyr, der ikke både kan holde kravet om alder og vægt, da dyr på græs ikke vokser så stærkt som dyr på stald med daglig tildeling af kraftfoder. Ofte vil tyre og stude på græs være omkring 2 år inden normal slagtevægt opnås. Minimumsvægten bør i stedet nedjusteres til 130 kg, hvilket også vil fremme kvægholdernes interesse for små kvægracer, som bedre end de store racer kan afgræsse marginaljordene.

Hvis Regeringen fortsat ønsker at bruge afgræsning med kvæg til at bidrage til større biodiversitet, må det derfor sikres at mindre alle kvægholdere også får lige adgang til slagtepræmie, og de rigide krav til  alder og vægt sløjfes.