Beretningen består af to dele, som henholdsvis næstforperson Anders Led Behrend og forperson Ole K. Davidsen har haft ansvaret for, som er skrevet i anledning af foreningens årlige landsmøde og generalforsamling!
Ole Kjærulff Davidsen:
Landsmødet d. 15. marts 2025 kendetegnedes ved kontinuitet og konsolidering, med en række tiltrængte vedtægtsændringer og en bestyrelse bestående overvejende af kendte ansigter, der trådte ind i 2024. Men der var også megen god debat, styrket af de kompetente oplægsholdere, Jeppe Svan fra DGBU og Allan Bornø Clausen fra Hegnstrup.
Arbejdet i 2025/26 har ligget i direkte forlængelse af det foregående års og således samlet sig om fem hovedsager, som det blev fastlagt efter bestyrelsesseminaret allerede sommeren 2024:
1) Markeringer i medierne, inklusive sociale platforme. Her kan bl.a. nævnes kronik i JP og Anders´ optræden i P1-programmet ”Du kender typen”, men også betydelig aktivitet på FB og nu også på Instagram. Endelig har vi fået abonnement på Ritzaus, som i perioder har været brugt intensivt.
Senest har vi i samarbejde med Øko-net fået et nyheds- og kampagnesite, bu.dk, som vi forventer os meget af. Vores egen YouTube-kanal har vi også fået, samt Instagram og Mastodon. Nævnes skal selvfølgelig også de mange nyhedsbreve og denne vinters nummer af Levende Land. Udgivelserne af FNs deklaration om småbønder og bogen ”Grønt Lys på CAP” er mærkbare indgreb i offentligheden og rummer potentialer, der rækker ind i fremtiden.
2) Revisionen af Ejendomsvurderingslovens par 3 vedr. omkategoriseringer af mindre landejendomme har vi taget meget akitivt del i som medlem af ministeriets følgegruppe. Forventeligt skulle nu 13.000 ejendomme blive kategoriseret tilbage til beskatning som landbrug, inklusive mange med heste og fælleseje. Loven har været i høring og skulle efter planen have været vedtaget før sommer 2026. Desværre kom statsministeren på tværs med en valgudskrivelse, men jeg vurderer nu, at chancerne for vedtagelse stadig er gode, skønt intet nu er sikkert.
3) Lokalforeninger og interessegrupper. Vi har udskudt planerne mht. lokal organisering, skønt mulighederne herfor er stærkt forøget i kraft af stigende medlemstal. En mulighed, som der p.t. arbejdes med, er etablering af et net af folkeuniversitetskomiteer i landdistrikter, som også vil kunne fungere som omdrejningspunkter for lokal organisering med andet end vidensdeling som hovedsag. Under interesssegruppe må også regnes skatteudvalget, der hen over året har fået flere nye medlemmer. Vigtigst at nævne er dog naturligvis FLUF (Frie Bønder – Levende Lands UngdomsFront), som Anders vil sige mere om i sin del af beretningen.
4) Opbygning af alliancer: Desværre har vi måttet sætte samarbejdet ”Hvem ejer jorden?” på pause, da Familielandbruget efter indledningsvis at have medvirket ivrigt og konstruktivt, pludselig trak sig helt. Et andet felt, hvor samarbejdet har været velfungerende, har udfoldet sig omkring forsøgene på at påvirke ny lovgivning med hensyn til ikke-certificerede frø og NGT, sammen med Frøsamlerne, PØ, PKDK, m.fl. Ellers er det samarbejdet om at imødegå Grøn Trepart (G3P), der har båret frugt, dels igennem fællesskabet mellem de 16 organisationer, der underskrev erklæringen imod G3P, dels og især samarbejdet med Øko-net og Praktisk Økologi om kampagnen ”Grønt Lys – Et liv med naturen”; se herunder. Endelig skal nævnes vores andel i projektet ”VÆK!” og bogbyerne, sammen med PØ og med Øko-net som hovedaktør.
Med til alliancebygning hører i høj grad også arbejdet inden for LVC/ECVC, herunder ikke mindst i f.h.t. vores nordiske søsterorganisationer.
En ny type samarbejdspartnere er nu dukket op, nemlig universiteter, således SDU (projektet ”Unmeasured”) og AU (projektet ”Anivers”).
5) Trepartsaftalen har fyldt meget, og kritikken heraf er blevet koblet sammen med kritik af CAP, EU’s fælles landbrugspolitik, som Anders også vil sige noget mere om.
Under kritikken af G3P har vi påpeget denne konstruktions fundamentalt udemokratiske karakter, og vi har herunder løbende henvist til FNs deklaration om rettigheder for bønder og folk på landet (UNDROP). Vigtigst har det dog været, at vi under argumentationen for en revision af G3P har udviklet vores idéer om naturnært jordbrug, som er den danske fortolkning af agroøkologi, FAOs og LVCs begreb om et bæredygtigt landbrug, med vægt på den sociale dimension, herunder det demokratiske element, der ligger i princippet om madsuverænitet. Kort sagt er FBLL særligt derved, at vi fokuserer nok så meget på menneskene selv, som på teknik og omgivelser. Ikke blot ”Mad til mennesker”, men ”Mad lavet af mennesker, sammen med mennesker, fra mennesker, til mennesker” er vores sag.
Arrangementer, som vi var ansvarlige for eller deltog i, har der været mange af hen over året. Her skal nævnes konferencen på Christiansborg ”Store Bæredygtighedsdag” d. 16. maj, Folkemødet på Bornholm d. 12.-14. juni, Klimafolkemødet i Middelfart d. 28.-30. august samt vores ”sommermøde” d. 4. oktober på Lerbjerggård.
Fra oktober har kampagnen ”Grønt Lys” omfattet et dobbeltarrangement under PØs festival i Kbh., 6 tripplearrangementer med markvandring, fællesspisning og offentligt møde, samt en konference med vegansk middag, i samarbejde med ØLs ungdom, i Kødbyen på Vesterbro.
I forhold til centraladministrationen har vi igen sammen med Frøsamlerne og Praktisk Økologi søgt at påvirke Landbrugsstyrelsen om ny EU-lovgivning vedrørende distribution af udsæd, mv., og vi har deltaget i Dialogforum samt Økologiforum under Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Med hensyn til høringssvar har vi i år koncentreret os om den ny Planlov. Hertil kommer det før omtalte arbejde med Ejendomsvurderingsloven og tilhørende styresignal, herunder afgivelse af høringssvar til begge dele.
Til slut vil jeg sige noget mere overordnet om den situation, vores forening står i, og hvilke valg vi står overfor.
Målsætningen om at nå over 300 betalende medlemmer over et år blev nået i efteråret. Det skal samtidig siges, at andelen af studenter og støttemedlemmer har været voksende.
Selv om indtægten fra kontingentbetalinger stiger, består den største økonomiske ændring i, at vi nu formår at hjemsøge betydelige tilskud. Vi skal dog huske, at vi dermed lader os påvirke med hensyn til hvilke aktiviteter, vi vælger at prioritere. Skarpt formuleret bestemmer den, der betaler for middagen, menuen – og menuen skulle nødig vise sig at være os selv! Vi skal med andre ord være forsigtige med, hvad vi søger om midler til, og fra hvem vi søger.
En anden problematik, som også hænger sammen med vores vækst, er den større forskellighed, som kendetegner vores forenings medlemmer. Mange nye medlemmer er etablerede ”borgere” med en betydelig del af livet bag sig, som er kommet til os pga. øget skattebyrde, mens andre er unge, der håber at få adgang til jord engang langt ude i fremtiden og samtidig har et stort behov for at gøre nye erfaringer i nutiden. Også andre sociale, politiske, geografiske og kulturelle skel kan give udfordringer og har ind imellem fået det til at slå nogle gnister. Her er det for mig at se vigtigt, at alle finder tålmodighed og vilje til at rumme hinanden og fokusere på det, vi har tilfælles, og som binder os sammen. Og hvad er så det? – Det er primært de mål, der står formuleret i vores vedtægter. Men derudover anbefaler det sig at finde sine historiske rødder og i fællesskab drøfte, hvilken fremtid vi ønsker. Her er det ikke bare anbefalelsesværdigt, men nødvendigt at unge og ældre mødes og vil hinanden.
Vi er en landbrugspolitisk organisation, og vi skal navigere i særdeles komplekse sammenhænge. I sidste års beretning pegede jeg på, at forskellige industrielle biosolutions på længere sigt bliver det, der kommer til at præge Big Moneys videre planer med landets arealer. Vi er allerede kommet meget nærmere det punkt, hvor den vegetabilske industri tager over efter den animalske, der vil flytte til andre, mindre krævende lande end vores. Det samme gælder aktiviteterne, der kræver omfattende brug af sprøjtegifte. Det bliver frem over falske løsninger som industriel biochar, megagasværker, proteingræsfabrikker, kunstigt kød, med meget mere, vi skal insistere på, at vi har alternativet til – for vores og for 99,99 % af befolkningernes skyld.
I forgårs blev der udskrevet valg, og det har måske nok sat sit præg på denne beretning. I hvert fald vil min tak til jer og alle de andre, der igennem året har gjort en indsats – for manges vedkommende en kæmpe én – nu ske efter princippet ”ingen nævnt, ingen glemt”. Tak!
Anders Led Behrend:
Via Campesina/ECVC
Arbejdet i ECVC præges meget af, at i 2026 skal den kommende CAP forhandles færdig. EU’s Landbrugskommissær fremlagde i den forbindelse sidste år sin Vision for landbruget og i den var et centralt punkt også at adressere problemet med den stigende gennemsnitsalder i europæisk landbrug via en Strategi for Generationsskifte, som udkom sidste år i oktober, og som vi med mig som repræsentant for ECVC og Frie Bønder har været med til at give inputs til.
Begge udspil bærer meget præg af at anerkende problematikken og have gode intentioner, men manglende handling. Der er meget få konkrete tiltag, men mere luftige tilkendegivelser, hvilket vi frygter dermed kan blive udvandet eller helt ignoreres efter forgodtbefindende.
Hvad der lægges op til fra Kommissionens side for CAP’en vil lige få lidt ord med på vejen, da det bliver et stort slagsmål i den kommende tid:
Loft på hektarstøtten – det skal ikke være muligt at få mere end 750.000 kr. i hektarstøtte.
Degressiv hektarstøtte – hektarstøtten skal være faldende, sådan at de første hektar er mere værd, og derefter falder støtten pr. hektar ved forskellige grænser. Eksempelvis de første 50 hektar støttes med X pr. hektar, fra 50-150 hektar støttes med Y pr. hektar, og alt over 150 hektar støttes med Z pr. hektar. Der er endnu ikke forlagt et konkret forslag for hvordan modellen skal se ud.
Kobling med pensionsalder – hektarstøtten skal stoppe med folkepensionsalderen. Dette er foreslået for at få ældre landbrugere til at frasælge jorden til yngre generationer fremfor at holde på den for at få tilskuddet som en “ekstra” pension eller som erstatning for en reel pension.
Renationalisering – Der skal gives mere fleksibilitet og handlerum til medlemsstaterne i udformingen og implementeringen af den nationale CAP.
Ingen øremærkning af midler eller mindste mål for klima, primært et fokus på konkurrenceevne og diversificering gennem teknologi og bioøkonomi såsom kulstofkreditter, natur/biodiversitets- kreditter og salg af energi.
Se vores kommentar og reaktioner på vores hjemmeside: https://friebonderlevendeland.com/pressemeddelelser-2/
Reboot og Frie Bønder Levende Lands Ungdomsfront – FLUF
Fra marts 2025 til marts 2026 har vi i Frie Bønder kørt projektet Reboot med undertitlen “Unge i aktion for agroøkologi”, hvor vi har afholdt forskellige arrangementer rundt om i landet som filmvisninger, paneldiskussioner og oplæg. I Aarhus har der været en fast månedlig fællesspisning for unge jordbrugere og allierede. Vi har oversat og publiceret tre udgivelser: Reflections and challenges of starting a small-scale farm in Denmark; UNDROP; Hyldest til Mangfoldighed. Kan findes på hjemmesiden under Publikationer.
I uge 42 var en bus fyldt med 35-40 unge jordbrugere, kommende jordbrugere og allierede på en 5-dags bustur rundt i landet, hvor vi besøgte 10 gårde for at knytte bånd og lære mere fra nogle af de naturnære jordbrug, som allerede findes ude i landet. Dette er også et led i et kontinuerligt arbejde, der skal sikre at al den vigtige viden, som findes blandt vores medlemmer og ældre jordbrugere ikke bliver glemt, men bliver vist og givet videre til de unge fremtidige jordbrugere, og inspirer dem. Turen var en stor succes, og vi håber i fremtiden at kunne gentage succesen – nok i en mindre og simplere form.
Gennem projektet og aktiviteterne har vi skabt Frie Bønders egen ungegruppe FLUF, og denne har i skrivende stund to lokalafdelinger – FLUF Østjylland, hvor der afholdes månedlige fællesspisninger i Aarhus, og FLUF Sjælland, hvor gruppen mødes cirka hver anden uge for at planlægge og arrangere aktiviteter.
Nu igangsættes der en proces internt i FLUF for at organisere sig og sikre en samlet national koordinering, hvor en mindre gruppe med repræsentanter fra begge lokalafdelinger kan skabe en god sammenhængende ungegruppe på tværs af landet. Samtidig skal startes en proces sammen med bestyrelsen fra FBLL for hvordan vi kan sikre et godt samspil mellem de to. Gennemsigtighed, repræsentation, inklusion og samhørighed er nøgleord her.
Lovforslag om forkøbsret i handel med jord
Vi har været kraftigt involveret i et lovforslag stillet af Alternativet og Enhedslisten omkring forkøbsret og regulering af salg med landbrugsjord i Danmark. Det er ikke gået manges næse forbi, at vi har et problem med adgang til jord i Danmark. Der spekuleres i jord, så den koncentreres på stadig færre hænder, gennemsnitsprisen er skyhøj og det er muligt for udenlandske ejere at købe og spekulere i landbrugsjorden i Danmark. Det er et emne, som vi har arbejdet med i mange år, og stadigvæk arbejder ihærdigt på – seneste eksempel på dette er lovforslaget, som vi har været med til at udforme. Selvom om det langt henad vejen kunne være skrevet af os, så er det kompromisets kunst og derfor er der undladt nogle ting, som vi gerne så med, men det er en vigtig diskussion og vi forsøger af gøre vores indflydelse gældende, hvor end vi kan.
Lovforslaget kan læses her: https://www.ft.dk/samling/20251/beslutningsforslag/b102/index.htm
Vedtaget d. 28-02 2026, Diernæs Kultur- og Forsamlingshus
Frie Bønder - Levende Land 