Dalby Planen

Kort fortalt

Dalby Planen er plan for at få flere danskere til at engagere sig i jordbrug, husdyrhold og lokal fødevareproduktion.

Projektet

Som et oplæg til debatten i landsforeningen Frie Bønder – Levende Land konstruerede en af foreningens medstiftere Henrik K. Schou, Tureby i foråret 2009 et udstykningsplan, der viser, hvordan et negativt og gældstynget storlandbrug kan forvandles til en livgivende mangfoldighed af levende familielandbrug på landet. I få ord går det ud på følgende:

Mere jord på flere hænder:
→ bedre miljø
→ bedre selvforsyning
→ færre offentlige udgifter
→ bedre samfundsøkonomi
→ mere økologi

Vi forestillede os et landsbyområde, som vi kaldte Dalby, der i princippet kunne ligge hvor som helst i landet. Dalby er en af den slags landsbyer, som har huset 30 aktive landbrug i 1950’erne, men hvor al den dyrkbare jord, i alt 600 hektar, er opkøbt af én enkelt gård, Bakkegården. Resten af området er beboet af nogle få ældre indbyggere, og mange huse og bygninger står efterhånden tomme. År for år bliver landsbyen og dets opland mere og mere affolket. Vi begyndte at lave beregninger på, hvad en udstykning af Bakkegården vil betyde for lokalområdet i og omkring Dalby Vi tog udgangspunkt i Bakkegården som en urentabel svinefabrik på 600 hektar og 1.300 søer med et årligt salg af 19.000 smågrise og 18.000 slagtesvin. Bedriften er vokset massivt de seneste år, men det er gælden også, og indtjeningen er negativ. Derfor udstykkes ejendommen til 19 nye familiebrug – som er forskellige i størrelse og produktion.
Det kræver selvfølgelig en ændring i landbrugsloven, så man gør det muligt at udstykke, hvilket der i dag kun kan gives tilladelse til af fødevareministeren. Det skal ske ved at oprette en statslig jordbank, evt. Finansiel Stabilitet, der kan opkøbe storlandbrug, og derefter udstykke dem. Det er tanke at oprette brugene efter jordrente-princippet.
De nye beboere i Dalby har alle landbrug, og i de fleste tilfælde også økologi som omdrejningspunkt.
Og de har forskelligt jordtilliggende. Lige fra hesteejendommen på 10 hektar til den økologiske gård på 100 hektar med mælkeproduktion og eget gårdmejeri. For en del af brugene er der tale om tilbageførsel af jord til den ejendom, hvorfra den i sin tid blev opkøbt. På flere af ejendommene er det nødvendigt at nedrive gamle, utidssvarende bygninger og opførelse af nye. Især for at tilgodese fremtidens krav om isolering, klima, miljø og dyrevelfærd.

Vi vil rejse nye huse
Men vi vil også se helt nye brug med nye stuehuse og stald-/ladebygninger, som er opført miljømæssigt og energimæssigt korrekt. Dvs. som lavenergihuse, fremstillet af bæredygtige materialer, som passer ind i landskabet og til eksisterende og bevaringsværdige bygninger.
Det er vigtigt, at hver ejendom får et moderne, velindrettet stuehus, som er energineutralt, og et råhus (en hal), som kan indrettes efter eget ønske til stald, værksted og/eller lade med mulighed for mindre håndværkserhverv, lager eller kontor.
Ved at kombinere landbruget med muligheden for at tjene penge ved siden af og /eller forædle produkterne og sælge direkte til forbrugeren, skabes der et grundlag for en bedre økonomi i det enkelte landbrug.
Samtidig skal der være mulighed for at etablere hjemmearbejdspladser, så pendling minimeres mest muligt. Telekommunikation skal gøres bedre i landdistrikterne.
Men landbruget vil også give flere arbejdspladser omkring forarbejdning, transport og salg af landbrugsprodukter.
Og kundegrundlaget for at have en maskinhandler, en korn- & foderstofforretning og en dagligvarebutik i lokalområdet er igen til stede.
Samlet set betyder det, at der kommer flere skattekroner i Dalbys kommunekasse end tidligere. Og med flere skattekroner i hånden, kan både skole, børnehave og plejehjem bevares.

Selvforsynende med energi og gødning
De nye landbrug skal i fællesskab være selvforsynende med vedvarende energi, herunder rapsolie, solenergi og vindmøller. Husdyrene i Dalby lever i stalde med halm (dybstrøelse) og har adgang til græsning.
Almindelig fast staldgødning vil være den vigtigste næringsstofkilde til markerne, men samtidig skaber den mere humus og bedre kulstofbalance i jorden. Herved er den vigtige sammenhæng mellem mark og husdyrhold genskabt.
Bedre og ny uddannelse kræves
Det kræver selvfølgelig at de nye landboere får undervisning og vejledning i at drive et landbrug.
Men den nuværende landbrugsuddannelse dur ikke til de nye landbrugere. Den er meget ensporet. Dog ser det ud til at økologien kommer til at fylde mere på landbrugsskolerne. Men også undervisning i naturpleje, naturgenopretning og økonomisk risikospredning er nødvendig.

Større mangfoldighed i afgrøder og husdyr
I fremtidens Dalby forventes der en større alsidighed og mangfoldighed i afgrødevalget alene af den grund, at området nu vil blive beboet af flere mennesker, og at de alle har forskellige baggrunde og individuelle ønsker til deres familiebrug. Vi vil se mere græs til afgræsning og høslæt, flere marker med frugttræer og grøntsager og mindre korn. Sammen med etablering af læhegn, små søer og reetablering af en eng, skabes der bedre vilkår for både flora og fauna, og vi vil se en større og bedre biodiversitet vokse frem.
Husdyrene er vigtige for Dalby. Dels leverer de kød, mælk og æg både som selvforsyning og til salg, dels giver de gødning til markerne. Samtidig fungerer de som naturplejere på de miljøfølsomme Men samtidig er dyrene også vigtige for socialiseringen af både børn og voksne.
Større fællesskab = bedre trivsel
Beboerne i Dalby samarbejder i større grad om maskiner, produktion, forarbejdning og afsætning. Ved at genfinde andelstanken og lade den være lokalt forankret, føler den enkelte bonde sammenhold og indflydelse på beslutningsprocesserne end det er tilfældet i dag. Samtidig er der en økonomisk gevinst ved at være fælles om maskiner og arbejdsindsats.

Konklusion
Dalby-modellen rummer store muligheder for et nyt og anderledes landbrug, som kan fastholde og udbygge den lokale produktion, og skabe større bosætning og dermed et bedre skattegrundlag i de tyndt befolkede egne af Danmark. Den vil være et godt virkemiddel mod affolkningen i de store dele af landet, der meget upoetisk kaldes »den rådne banan«, dvs. Nordjylland, den jyske vestkyst, Sønderjylland og Lolland Falster.
Dalby-modellen giver en mere varieret natur og en større biodiversitet end det nuværende landbrug, og det er til glæde for hele samfundet. Men for at planen kan føres ud i livet, kræves der både mod og nytænkning blandt politikerne. Både landbrugsloven og planloven skal laves om.
Landbrugsloven skal muliggøre udstykninger. Som det er nu, sidder fødevareministeren med nøglen, der kan åbne op for udstykningerne. Ifølge landbrugsloven er hun den eneste, der kan tillade udstykninger.
Derfor kræver det en ændring i lovgivningen inden de første landbrug kan udstykkes.
Planloven skal tillade, at man (i begrænset omfang) bygger i det åbne land, for ikke alle steder kan man nøjes med at erstatte gamle bygninger, når der udstykkes.
Dalby-planen har vakt opsigt blandt politikere, landboere og miljøorganisationer.
Politikerne skal altså tænke i helheder og ikke kun specifikt på enkeltsager. Tør de det (og det gør flere allerede) i stedet for frygtsomt at satse på en fortsættelse af 40 års fejlslagen strukturudvikling, ja så får vi chancen for et stærkt og sundt landbrug, som vil være til gavn for hele landet. Og for fremtiden.