Hvad er det?

Agroøkologi er et transformativt koncept, det vil sige at det kan ændre og forbedre den måde vi dyrker og forbruger fødevare på. Det er en praksis og dyrkningsform, der er baseret på økologiske og sociale principper og tilbyder løsninger på de store miljømæssige, sociale, økonomiske og politiske udfordringer, vi står over for i dag. Det er en levende praksis, såvel som en videnskab og en sociopolitisk bevægelse, opbygget og fremmet af mennesker gennem tusinder af år. Agroøkologien er utrolig kontekst specifik, hvilket betyder at det ikke er et sæt færdige metoder, som vi kan implementere ens overalt i verden. Tværtimod er det en forståelse for, at hvad der virker i Danmark, måske ikke virker i Spanien, Indonesien, Tanzania, Cuba eller Peru, og det derfor er nødvendigt, at det er baseret på lokal, praktiske og traditionel viden kombineret med akademisk videnskab

Derfor er der også et stort fokus på viden som et samspil mellem disse processer og at viden altid er i bevægelse og forandring, og vi derfor er nødt til at have bønderne forrest, når vi skal diskutere landbrugspolitik og hvordan vi dyrker økologisk og socialt bæredygtigt – nu og i fremtiden. Med denne forståelse ser vi også, at der er nødt til at være et fokus på læring mellem bønder og generationer, og at bønders levede erfaringer er essentielle for forståelsen af udfordringerne og potentialerne i vores praksis.

Agroøkologien er en holistisk tilgang til landbruget, hvor netop praktikkerne og naturen er i fokus og derfor er begrebet også et koncept som med fokus på medbestemmelse, omsorg og samspil, søger at forandre og udfordre magtstrukturerne og paradigmet omkring landbrugs- og fødevarepolitikkerne.

Dansk kontekst

I en dansk kontekst kan agroøkologiske dyrkningsmetoder finde genhør i traditionelle økologiske og regenerative praksisser. Det kan være minimeret jordbearbejdning, fokus på jordens frugtbarhed, diversitet i afgrøder, balance mellem natur og dyrket areal, optimal plantedække af jorden og sædskifte. Agroøkologi kommer også til udtryk i praksisser som prioriterer mindre skala, mad til mennesker, lokale afgrøder, frø og dyrearter, og holistiske økosystemer hvor både dyr, planter og mennesker spiller en rolle. Disse traditioner har et øget fokus på lokalområdet og det lokale fællesskab, hvor landbruget bliver betragtet som et socialt erhverv og er en essentiel del af livet på landet.    

Agroøkologi er:

• Det er en produktionsmodel, der er baseret på økologiske og sociale principper eller elementer.
• Den er baseret på bottom-up og territoriale processer, der hjælper med at levere kontekstualiserede løsninger på lokale problemer.
• Innovationer er baseret på samskabelse af viden, der kombinerer videnskab med producenternes traditionelle, praktiske og lokale viden.
• Det styrker producenter og lokalsamfund som vigtige forandringsagenter ved at øge deres selvstændighed og tilpasningsevne.
• Unge mennesker og kvinder er både nøgleaktører og ledere inden for agroøkologi, især ved at udfordre og forandre magtstrukturer i samfundet.

Agroøkologi er ikke:

• Det er ikke blot et sæt af teknologier eller produktionspraksisser.
• Det er ikke økologisk landbrug (noget økologisk landbrug kan betragtes som en agroøkologisk produktionsmodel, andet ikke).
• Det kan ikke implementeres på samme måde i alle områder.
• Det kan ikke reduceres til en enkelt lovgivning eller mærkning.
• Det handler ikke om at fjerne husdyrene helt fra landbruget. De har nemlig en vigtig rolle at spille i gårdens økosystem.
• Det er ikke “climate smart” eller præcisionslandbrug og andre greenwashing-tilgange.

Referencer:

1. European Agroecology Knowledge Exchange Network
2. Nyéléni (2015), Declaration of the International Forum for Agroecology
3. Barrios, E. et al. (2020), The 10 Elements of Agroecology: enabling transitions towards sustainable agriculture and food systems through visual narratives, Ecosystems and People, vol. 16, (NO. 1). 230–247.