Forebyggelse af nye smitsomme sygdomme skal integreres i landbrugspolitikken

Midt under en stigende spredning af Covid-19 smitte, råber flere aktører nu op omkring sammenhængen mellem industrielle husdyrproduktioner og risikoen for at nye smitsomme sygdomme opstår og spredes. Denne pointe fremførte Frie Bønder tilbage i april i et indlæg i Altinget.

Nu har Cindie Ørnstrup og Bente Hessellund Andersen fra Miljøbevægelsen NOAH, med henvisning til bl.a. Frie Bønders indlæg, formuleret et grundigt og velargumenteret indspark i den vigtige debat, som er offentliggjort på Altinget. Her påpeger de bl.a. “at opdrættede dyr nu næsten er genetisk identiske, så en virus let kan sprede sig fra dyr til dyr uden at støde på genetiske varianter, der kan stoppe den.”. I denne spredning imellem genetisk identiske individer som er samlet på meget lidt plads kan en virus ligeledes gennemgå flere mutationer, hvilket er særdeles bekymrende. Hvis beslutningstagere vil forebygge nye smitsomme sygdomme, bliver de derfor nødt til at forholde sig til landets industrielle husdyrproduktion.

Dansk Vegetarisk Forening har med samme mål for øje oprettet en underskriftindsamling,for at få politikerne på Christiansborg til at indføre en ny procedure, hvor alle relevante lovforslag indenfor sundhed, miljø, klima, landbrug og fødevarer vurderes i forhold til, om de mindsker risikoen for fremtidige epidemier eller kan øge denne risiko.”

Vi opfordrer alle til at bakke op om og være med til at udbrede kendskabet til disse relevante forhold omkring landbruget og risikoen for nye globale pandemier. Det kan du gøre ved at dele indlæg og artikler, som skaber opmærksomhed omkring dette og naturligvis sætte dit navn på underskriftindsamlingen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s