Det Fælles Bedste: Klimaplan for et Bæredygtigt Aarhus

Af Niels Aagaard, formand for Det Fælles Bedste

Vi befinder os i en ’planetær nødstilstand’ sagde klimaforskerne ved COP25 i 2019. Vi er på vej ind i en klimakrise, der truer vores fremtid og menneskehedens eksistens på kloden inden for få årtier.  Den er begyndt at vise sig.

Klimaplan for et Bæredygtigt Aarhus rummer 100 sider med ’løsninger’ og konkrete handlemuligheder inden for samfundets vigtigste sektorer.  For det er her, der skal ske de store ændringer, og her vi skal omstille alt, massivt og omgående, hvis vi vil have en chance.

Det gælder Energi / Byggeri / Transport / Landbrug / Industri / Borgernes individuelle forbrug og livsstil /Det Offentliges forbrug / Naturen og Biodiversiteten.

I de første 40 sider giver et kort overblik: Hvor galt står det til, og hvorfor taler vi om en global ’Klimakrise’? Derefter gennemgår vi en konkret klimaplan, nemlig planen fra Aarhus, den 2. største kommune i Danmark. Det gør vi fordi alle kommuner skal lave klimaplaner, og de kan spille en stor rolle for hele klimaindsatsen.

Aarhus kommune siger, at planen – som man kalder for ”måske verdens mest ambitiøse klimaplan” – vil nå en 100% CO2 reduktion til 2030.  Vores analyse er, at kommunen ikke har en kinamands chance for at nå nuludledning i 2030. Tværtimod vil udledningernes af drivhusgas formentlig stige en smule det næste tiår. Og altså forværre klimakrisen (note).

Det er en katastrofe. Og det er set med vore øjne mildt sagt en vildledning af borgerne, at man fastholder, at denne plan fører til nuludledning om blot 10 år, og at det er en utrolig ambitiøs plan. Og det er katastrofalt hvis alle kommuner – og så mænd også regeringen – foretager sådanne vildledninger.

Vi er på vej til at overskride afgørende tipping points
FN’s klimapanel har givet os en deadline: Vi har et tiår til at omstille alt i og reducere udledningerne til 50%, i de rige lande betydeligt mere. Hvis det ikke lykkes vil vi overskride Jordens 15 Tipping Points, dvs. de store økosystemer som afgør livet på kloden. 

Når disse Tipping Points overskrides overtager Planeten selv den videre proces, hvorved vi mister mulighederne for at styre udviklingen. Det vil have enorme følger for befolkninger, byer og landbrug, for verdenshandlen, produktion og levevilkår. Det vil skabe klimaflygtninge, sult og konflikter af dimensioner, vi aldrig før har set.

Derfor har vi lavet denne alternative klimaplan
For vi skal handle, og det skal være nu. Hvis ikke politikerne vil, så må borgerne handle selv. Som en borgerbevægelse der simpelthen sætter omstillingen i gang selv. Vores klimaplan er for kommuner, men den kan sagtens også bruges i forhold til Danmark som helhed, på nationalt plan.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s