Løsningen er enkel: Landejendomme, hvis jord beskattes ens uanset størrelse

Pressemeddelese udsendt 11. maj 2023

BEVAR DE SMÅ LANDEJENDOMME OG LIVET PÅ LANDET!

Frie Bønder – Levende Lands forslag til løsning på landdistriktskrisen

Frie Bønder – Levende Land (FBLL) hilser det velkommen, at forligskredsen bag ejendomsvurderingsloven nu er enige om, at udviklingen på landet skal fremmes, og at det skal være attraktivt at bo på landet.

Imidlertid vurderer FBLL, at de hidtil udmeldte justeringer af loven og dens implementering langt fra er tilstrækkelige til at opnå den ønskede effekt på udviklingen af landdistrikterne.
Derfor anbefaler FBLL, at loven forenkles, således at

Alle privatejede landbrugs- og naturejendomme over 2 ha samles i én kategori: Landejendom. De første 2 hektar beskattes som bolig, medmindre der på ejendommen foregår landbrugsaktivitet / naturpleje, eksempelvis permakultur. De øvrige arealer beskattes som landbrugsjord / natur med samme takst per hektar, uanset bedriftens samlede størrelse.

Kravene til ordentlig landbrugsaktivitet og naturpleje fremgår af Landbrugsstyrelsens udmøntning af Landbrugsloven, eksempelvis som registreret i det årlige fællesskema for ejendommen.

FBLL anbefaler, at det igangværende arbejde med omkategorisering af landejendomme suspenderes, og at skatteministeren snarest indkalder Folketingets partier til forhandling om en revision af loven som foreslået.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s